Landsretten satte tingene på plads: en lejer kan kun pålægges ansvaret for bekæmpelsen, hvis han har udvist uforsvarlig adfærd
I efterårsnummeret 2013 af dette blad beskrev vi en sag fra Køge, hvor en lejer fra Køge havde fået sin tilværelse ødelagt gennem et helt år på grund af angreb af væggelus. Lejeren måtte fraflytte sit lejemål, og der venter nu et retsligt efterspil om erstatning for ødelagt indbo mm.
Også andre steder i landet giver angreb af væggelus anledning til retssager om ansvaret for bekæmpelsen af væggelusene. En ny dom fra Østre Landsret kan være god at få forstand af.
Sagsforløbet
En lejer af en lejlighed i en mindre ejendom I København konstaterede i begyndelsen af 2010, at der var væggelus i lejemålet. Lejeren havde fremlejet et værelse til en forsker, der var udlænding. Forskeren havde været på juleferie i sit hjemland. I marts 2010 blev han og hans kæreste angrebet af noget, de troede var eksem. I maj måned fandt de væggelus i værelset.
Lejeren klagede til udlejer, som ikke foretog sig noget. De var medlemmer af LLO, som rådede dem til selv at få sprøjtet mod væggelusene. Der blev sprøjtet 4 gange og bekæmpelsen blev bekostet af lejeren.
Angrebene fortsatte Sagen blev indbragt for huslejenævnet, som påbød udlejer at foretage bekæmpelse indenfor en tidsfrist. Få dage efter fristens udløb i september 2010 kom U selv i lejligheden for at sprøjte mod væggelusene.
Senere blev et professionelt skadedyrsfirma bestilt til at foretage sprøjtning både i ejerens lejemål og ovenboens. Firmaet sprøjtede flere gange i vinteren 2010-11. Derefter ophørte væggelusangrebene.
Boligretten
Lejerne anlagde i 2011 sag an i Københavns Byret for at få dækket deres udgifter til væggelusbekæmpelsen. Boligretten frifandt imidlertid udlejeren for ansvar. To af dommerne lagde vægt på at angrebet af væggelusene var startet i det værelse, som lejeren havde fremlejet til forskeren, mens der ikke var konstateret væggelus andre steder i ejendommen.
Væggelusenene måtte derfor være kommet ind i ejendommen i forskerens baggage efter dennes juleferie i sit hjemland. Disse dommere fandt derfor, at det var lejeren, der skulle betale for bekæmpelsen.
En dommer fandt det ikke bevist, at væggelusangrebet kun havde fundet sted i lejerens lejemål og ville derfor give lejeren medhold.
Landsretten
Lejeren ankede til landsretten, som kom til det modsatte resultat efter en grundig fortolkning af lejelovens § 19. I den står der, at ..”Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige”. Landsrettes dommere studerede forhistorien bag denne bestemmelse. Helt frem til 1979 fandtes der en udtrykkelig bestemmelse i loven, hvorefter udlejer havde pligt til at foranstalte udryddelse af væggelus.
Denne bestemmelse gled ud af lovens tekst ved en lovændring i 1979. Af bemærkningerne til denne lovændring skrev folketinget, at der ikke var tilsigtet nogen ændring af retstilstanden. Derfor konkluderede landsretten, at der også uden direkte lovpåbud må påhvile udlejer at bekæmpe væggelusene.
Landsretten tog også stilling til lejrens eventuelle ansvar. I lejelovens § 25 står der at lejeren er ansvarlig for skader på det lejede, der skyldes uforsvarlig adfærd fra lejerens side. Dette gælder også en fremlejer, som lejeren har lejet ud til.
Men landsretten fandt det ikke bevist, at det var lejeren eller forskeren, der havde medbragt væggelusene. Men selv om det eventuelt skulle være forskeren, der havde medbragt væggelusene, fandt landsretten det ikke bevist, at det var sket ved “uforsvarlig adfærd”. Derfor fik lejeren medhold i sagen og udlejeren dømt til at betale for bekæmpelsen.
Kilde: Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret fra Tidsskrift for Bygge- og Boligret (TBB 2014.66).
Lejeren var repræsenteret af advokat Henrik B. Jensen