Tag-arkiv: Randersegnens Boligforening

Randersegnens Boligforening – konkursen ramte hårdt

Af Jan Guldmann
Blad nr 73
6. december 2014
Ikke-kategoriseret, , ,

Det var svært for RandersBolig, at være administrationsselskab for en konkursramt boligforening, men i dag ser fremtiden lysere ud for de 1400 lejere, der var konkursens uskyldige ofre.

At den ene af de oprindelige ejere, Randersegnens Boligforening, i december 2011 blev erklæret konkurs har ikke gjort opgaven for RandersBolig nemmere.
Selve konkursen kan dog ikke lastes RandersBolig, men er et internt forhold i Randersegnens Boligforening, og derfor var konkursen kommet, uanset om RandersBolig var blevet dannet eller ej.
Men nu blev det altså RandersBoligs opgave, i et samarbejde med kommune og DAB, at hjælpe de ca. 1.400 lejere, som havde lejemål i boligforeningen.
Det har været tidskrævende, men også svært for de mange lejere, som i nogle år har manglet økonomi til ønskede forbedringer og vedligehold af deres bolig.

Forlig

Efter indgået forlig mellem kommuner, bank og kreditorer synes fremtiden betydelig mere lys for de 1.400 lejere i Randersegnens Boligforening. Et forlig eller anden juridisk afklaring var en betingelse for, at Landsbyggefonden vil give boligforeningen den nødvendige og lovede kapitaltilførsel, der gør, at de igen kan komme til at fungere som en demokratisk forening, og at lejemålene kan forbedres.
Som jeg har forstået vil dette først kunne ske, når alle sager er løst.
Hvis dette indebærer, at kravet fra kreditorerne mod den tidligere ledelse/bestyrelse også først skal være løst, kan jeg på lejernes vegne kun ønske, at man også her indgår et hurtigt forlig.

Hurtig løsning ønskes

Det kan selvfølgelig medføre, at man ikke får et eventuelt skyldsspørgsmål afdækket, men spørgsmålet er, hvad der tjener lejerne bedst.
Jeg tror på, at de ønsker en hurtig normalisering af deres situation fremfor en flerårig retssag, som måske giver os nogle svar, men sikkert ikke nogle penge.
Jeg kan i lighed med andre da også ønske et svar på flere spørgsmål, men står valget mellem dette ønske og lejernes mulighed for en normalisering af deres situation, vejer lejernes interesse højere for mig.
De eneste sikre vindere på et fortsat slagsmål er nemlig de advokater, som med en timeløn på over 2.000 kr. selvfølgelig kan ønske noget andet, men de har allerede tjent alt for meget på denne i øvrigt yderst kritisable sag.

jan

RandersBolig og Randersegnens Boligforening

Af Jan Guldmann
Blad nr 73
6. december 2014
Ikke-kategoriseret,

RandersBolig er navnet på det selskab, som til dagligt administrerer de ca. 9000 lejemål i henholdsvis Randers Boligforening af 1940, Møllevænget/Storgården, AB Gudenå, Andelsbo, Vorup Boligforening og Arbejdernes Byggeforening af 1874.
Disse 6 boligforeninger er alle selvstændige boligforeninger med valgt bestyrelse, repræsentantskab og afdelingsbestyrelser. Alle politiske beslutninger træffes fortsat i den enkelte boligforening, men boligforeningerne har overladt administrationen (udlejning af boliger, opkrævning af husleje, afregning af vand, varme og el m.v.) af sine lejemål til RandersBolig..
Oprindelig var også Randersegnens Boligforening med i RandersBolig. Som bekendt blev Randersegnens Boligforening ramt af en konkurs, som RandersBolig ikke havde noget ansvar for. Men konkursen faldt tidsmæssigt sammen med en række fødselsvanskeligheder i RandersBolig, som gjorde forholdene komplicerede.
Jan Guldmann er forfatter til dette og andre indlæg om RandersBolig. Han har siden sommeren 2011 har været valgt som formand for RandersBolig, og dermed været aktiv i hele oprydningen, herunder afskedigelse af ledelsen og genopretning af økonomien.
Jan Guldmann har ligeledes siden 2011 været valgt som formand for Randers Boligforening af 1940, og kom først ind i bestyrelsen på dette tidspunkt, og dermed ikke været med i bestyrelsen i perioden, hvor beslutningen om dannelse af RandersBolig blev truffet.

Hvem bliver sorteper, når sagerne slutter?

Af Ole Kragelund
Blad nr 72
2. marts 2014
Ikke-kategoriseret, , ,

I enhver konkurs drejer det sig om at placere ansvar. Forfatteren beskriver i denne artikel det komplicerede magtspil, der foregår i retssystemet. Han peger på, at nogle af taberne kan blive de lejere, der ulykkeligvis lod sig vælge til boligforeningens bestyrelse, og som derved kan blive gjort medansvarlige.

Vestre LandsretUnder retsmødet 5.-6.2.2014 bemærkede undertegnede tilhører bl.a. følgende ved at lytte til de mange vidner og parter, der udtalte sig:
Hvorvidt Rønnebro også ville begære alle afdelingerne konkurs, foruden hovedafdelingen, dét blev først afgjort aftenen før det aftalte møde i Skifteretten i Randers kl. 09 den 8. december 2011. Og Rønnebro’s beslutning om kun at lade begæringen omfatte hovedafdelingen – og nul afdelinger – dét blev først oplyst til Randers Kommunes advokat, Henrik Qwist, da han nogle minutter før retsmødet løb på en anden advokat (fra Holst Advokater) „på trappen“. Her bekræftede Rønnebro’s advokat, at de underskrevne konkursbegæringer vedr. hver enkelt afdeling var blevet efterladt „hjemme på kontoret“ i Århus. Så det alene var hovedafdelingen.
Når afdelingerne slap for konkurs-begæring 8. december 2011, skyldtes det åbenbart primært nogle intensive telefonsamtaler, som Rønnebro og især en Holst-advokat havde ført 7. december. med Landsbyggefondens juridiske rådgiver, advokat Asger Larsen. Denne havde overbevist Århus-advokaten og Rønnebro om, at Landsbyggefonden i fremtiden KUN ville kunne yde støtte til afdelinger, der ikke var omfattet af en konkurs.

Selvrådige embedsmænd

Det var åbenbart magtpåliggende for de involverede embedsmænd på Laksetorvet [rådhuset i Randers Kommune / red] at holde sagens alvor væk fra byrådet – og væk fra byrådets økonomiudvalg – så længe som muligt. Embedsmændene, anført af direktør Lene Andersen, ville åbenbart selv prøve at klare problemerne i november-december 2011. Så vidt muligt uden at inddrage Bjarne Overmark og de andre medlemmer af byrådet og dets 9-mand store Økonomiudvalg.

Ingen fejl i rapporten

Ingen havde indvendinger mod kvaliteten af dén rapport, som Anders Rønnebro 7.12.2011 afleverede til Randers Byråd – en rapport på et halvt hundrede sider plus en serie omfattende og grundige bilag. Ikke én kunne pege på én eneste fejl i analysen under de to dages retsmøde i februar. Ej heller var der en eneste kritik af dét arbejde, som Rønnebro og hans „hjælpere“ havde udført på anmodning fra Randers Byråd.
Sagen handler åbenbart „kun“ – eller mest – om, hvem der skal betale regningen, altså de ca. 1,7 mill. kr. Og HVIS Randers Kommune bliver dømt til at betale, forsøger kommunen at videresende mest muligt af regningen til AAB (v/ direktør Anders Rønnebro) og til Holst Advokater. Kommunens krav mod Århus-folkene føres som en såkaldt adcitations-sag, dvs. som en „tilknytnings-sag“. Dét betød i praksis, at retssagen i Randers fremstod ekstra kompliceret og mudret for os ikke-jurister. Bl.a. skulle advokat Henrik Qwist hele tiden havde to modsatrettede kasketter på under sagen – både som advokat for sagsøger mod Århus-folkene OG som advokat for sagsøgte Randers kommune. I begge roller var Qwist hele tiden sekunderet af direktør Lene Andersen – men fik også støtte af et par fremtrædende embedsmænd, bl.a. vidnerne Lars Peter Salhøj og tidl. jurist i afdelingen, Mona Blumensaadt Andersen.

Hovedsagen starter i Vestre Landsret

Nok for nu om sagen vedrørende regningen på 1,7 mill. kr. Nok for nu, fordi sagen jo først slutter 19. marts og derefter formentlig bliver anket videre til Vestre Landsret. Men også „nok for nu“, fordi der trods alt er tale om „pebernødder“ i dén sag.
Altså hvis man sammenligner med dén dobbelt-sag, som først starter op i Vestre Landsret om et års tid. Det er sagerne, hvor de to kuratorer har stævnet bl.a. Randers Kommune, Randers Bolig, Randersegnens tidligere forretningsfører Svend Aage Nielsen – OG hver enkelt af de 7 medlemmer af bestyrelsen for Randersegnens Boligforening.
De to kuratorer kræver 20 mio. kr. fra hvert enkelt medlem af bestyrelsen
Hvert enkelt bestyrelsesmedlem afkræves i stævningen en erstatning på 20 mill. kr. Det gælder også ex-viceborgmester Steen Bundgaard, Randers, og de to andre politikere, der var udpeget til bestyrelsen af de to kommunalbestyrelser i Norddjurs og Syddjurs.

Lejere stævnes

Kravet om 20 mill. kr. til konkursboet/kuratorerne gælder også hver af de 4 lejere, der havde ladet sig vælge til hovedbestyrelsen, bl.a. ex-formanden Anette Press, der optrådte som vidne i Retten i Århus 20. november 2013.
Hvilken juridisk støtte – og hvilken forsikrings-dækning – disse bestyrelsesmedlemmer får, véd jeg ikke. Men jeg håber, de hver for sig får tildelt en advokat af samme format som Asger Larsen, der førte sagen i Århus i overbevisende stil.
For mig at se må det være en påtrængende opgave for BL/Landsbyggefonden at friholde disse 4 bestyrelsesmedlemmer for erstatningskrav, der ligger over, hvad de måtte kunne få fra et forsikringsselskab. På samme måde som BL/Landsbyggefonden før retssagen i Århus havde lovet at holde os lejere og vore sagsøgte afdelinger skadesløse

Ole Kragelund er lejer i Afdeling 72 i Randersegnens Boligforening / RandersBolig og medlem af Randers Lejerforening

Konkursen i Randersegnens Boligforening

Af Ole Kragelund
Blad nr
2. marts 2014
Ikke-kategoriseret,

Retsopgøret er nu gået i gang, efter at hovedafdelingen i Randersegnens Boligforening 8. december 2011 blev erklæret konkurs. Første sag startede op ved Retten i Århus 19. november 2013, og endte med et klart nederlag til sagsøger, Østjydsk Bank, som havde stævnet nogle af boligforeningens afdelinger for ialt ca. 37 mill. kr. plus renter. Nu har banken anket dommen til landsretten.

For godt to år siden, den 8. december 2011, blev hovedafdelingen i en almen boligorganisation for første gang i Danmarkshistorien erklæret konkurs. Det skete med et konkurs-dekret fra Skifteretten i Randers, som samtidig udpegede først én kurator (advokat Poul Reesen Stenstrup) og et par uger senere en kurator mere efter anmodning fra Østjydsk Bank (Chr. Jul Madsen).

Østjydsk Bank kræver 37-40 mill. kr. fra afdelinger i Syddjurs og Randers kommuner

Konkursen er nu begyndt at udløse flere forskellige retssager. Den første blev afviklet over tre fulde dage ved Retten i Århus (byretten) den 19., 20. og 21. november 2013. Og de tre juridiske dommere afsagde 21. januar 2014 en enig dom:
„Thi kendes for ret: Sagsøgte, Afdeling 72, Randersegnens Boligforening, frifindes.
De sagsøgte afdelingerne 01, 02, 7, 37, 51 og 89, Randersegnens Boligforening, frifindes.
Sagsøgeren, Østjydsk Bank A/S, skal kvittere og aflyse følgende ejerpantebreve: (her opremses ialt 6 ejerpantebreve med et samlet beløb på 60,1 mill. kr.)
Inden 14 dage skal sagsøgeren til de sagsøgte i sagsomkostninger betale 1.250.000 kr.“
Sagsøgeren, som i denne sag var Østjydsk Bank A/S, tabte altså sin sag totalt ved Retten i Århus. Eller som vi sagsøgtes advokat, Asger Larsen, siger til BL-journalist Jørn Nyvang: „Vi vandt 120 procent!“

Pantebrevene

Mest interessant for mig som lejer – og som tilhører i retssalen alle tre dage (19.-21. november) – var dét med pantebrevene. For ganske vist gav Retten Østjydsk Bank besked på at annullere 6 ejerpantebreve på ialt 60,1 mill. kr. Men dette tal udgør blot halvdelen af de 122.258.023 kr. som banken havde taget pant for i vore lejeboliger. Pant-tagningen var primært foretaget i sommeren 2011, kort før konkurs-stormen trak op over Paderup.
Banken havde fået tinglyst ialt 17 ejerpantebreve med en samlet hovedstol på 122.258.023 kr. Heraf lå de godt 74 mill. kr. i Randers Kommune og godt 34 mill. kr. i min Syddjurs Kommune. Resten gjaldt Norddjurs med 8 mill. kr., Mariagerfjord med 3,8 mill. kr. og Favrskov med 1,5 mill. kr.
Som sagt slettede Århus-dommen kun 6 af de 17 pantebreve. Og kun 60,1 mill. kr. ud af de 122.258.023 kr. Hvad banken nu vil gøre – eller undlade at gøre – med de sidste 11 pantebreve på ialt 62.158.023 kr., fortoner sig i det uvisse. Men mon ikke lejere i Randers og omegn gør klogt i at følge med de næste mange måneder – fx på disse to hjemmesider: beboerbladet.dk og blboligen.dk. Begge blade, Beboerbladet og Boligen, redigeres og udgives af BL (tidligere Boligselskabernes Landsforening), både deres papir-udgaver og på internettet. Det er også på blboligen.dk, man kan finde Århus-dommen og dens præmisser i fuld ordlyd, alle 35 sider.

Dommen til Landsretten

Østjydsk Bank har anket dommen til Vestre Landsret, oplyser Retten i Århus i en mail 19. februar. Hvornår og hvordan sagen vil blive gennemført ved Landsretten i Viborg eller Århus vides ikke. Læs mere herom i kommende numre af dette blad og/eller på Beboerlistens hjemmeside. Foruden BLs blade og hjemmesider: beboerbladet.dk og blboligen.dk.
Lejerne er gidsler
Min egen fornemmelse er, at vi lejere og vore afdelinger er taget som gidsler. Af banken. Og som andre gidsler må vi håbe, at „nogen“ – én eller anden med en tyk tegnebog – vil frikøbe os snarest muligt.
For vore afdelinger – og dermed vore boliger – kan næppe forvente at blive overtaget af en anden boligorganisation, før Østjydsk Banks pantebreve er væk. Altså ikke kun pantebrevene på 60,1 mill. kr., som Retten i Århus fjernede med sin dom 21. januar 2014. Men også de resterende pantebreve på godt 62 mill. kr. (helt præcist: 62.158.023 kr.)

Boligministeriet bestemmer

Og da ingen af vore afdelinger har nogen afdelingsbestyrelse – og aldrig har haft det – må initiativet vel komme fra BL og/eller Landsbyggefonden. Som har samme direktør og bor i samme hus tæt på Rådhuspladsen i København.
BL og Landsbyggefonden – og deres advokat, Asger Larsen – vil derfor nok være den eneste „nogen“, der kan redde os ud af vores nuværende gidseltagning. Ved at overbevise staten/boligministeriet om nødvendigheden heraf.
For i praksis styres Landsbyggefonden fuldstændig af boligministeriet, fik jeg bekræftet på Folkemødet på Bornholm i juni 2013. Her spurgte jeg BLs direktør, Bent Madsen, og boligminister Carsten Hansen, om muligheden af at få nogle millioner ud fra Landsbyggefonden til betrængte afdelinger. Og svaret fra dem begge var klart som sommersolen uden for boligministeriets folkemøde-telt:
Landsbyggefonden har ikke selv en klingende mønt – det er alene Carsten Hansen, der er „kassemester“, bekræftede de fra panelet overfor den jyske folkemøde-spørger.
Næste retssag startede op ved Retten i Randers 5. februar 2014. Den fortsatte hele næste dag og bliver genoptaget 19. marts kl. 9,00 – hvor alle og enhver kan gå ind som tilhører.

Retssag mod Randers kommune

Sagen ved Retten i Randers skyldes en stævning fra de to kuratorer mod Randers Kommune. Kort fortalt vil de to kuratorer have Randers Kommune til at indbetale ca. 1,7 mill. kr. til konkursboet – underforstået: for at de to kuratorer kan få noget mere salær til sig selv. Konkursboet er eneste mulige kilde til kurator-salærer, ifølge konkursloven.
Randers Kommune afviser at skulle betale de ca. 1,7 mill. kr., som skyldes honorarerne til AAB-forretningsfører Anders Rønnebro og hans hjælpere tilbage i november og december 2011 – dengang Randers Kommune havde lavet aftale med Rønnebro om at udfærdige en analyse og samtidig være midlertidig ene-chef for Randersegnens Boligforening. At regningerne løb op i 1,7 mill. kr. skyldes også, at Rønnebro følte sig nødsaget til at købe en omfattende og kostbar advokatbistand fra Holst Advokater til at udrede de mange spegede tråde og det kaotiske bogholderi i Randersegnens Boligforenings hovedkontor i Paderup.
Kassen blev tømt
Både Rønnebro og de to involverede Holst-advokater – der alle tre optrådte i Retten i Randers 5.-6. februar, dels som vidner, dels som sagsøgte – havde modtaget deres fulde honorar fra Randersegnens Boligforening få timer før hovedorganisationen blev begæret konkurs 8. december 2011. De havde været opmærksomme på, at vi lejere den 6. december skulle indbetale ca. 5,6 mill. kr. i december-husleje, så den 7. december var der penge i kassen til at betale honorarerne….
Begæringen om konkurs blev fremsat af Anders Rønnebro og afleveret 8.12. i Skifteretten i Randers, der som forventet afsagde konkurs-dekretet og indsatte advokat Poul Resen Steenstrup som kurator for konkursboet.

Kommunen kautionerede

Konkursboets kuratorer – inklusive advokat Chr. Jul Madsen, der af Skifteretten blev indsat som kurator den 21. december 2011, efter anmodning fra Østjydsk Bank – stævner Randers Kommune med krav om såkaldt omstødelse af udbetalingen af honorar til Rønnebro og Holst den 7. december 2011.
Omstødelse kan foretages 3 måneder bagud fra en konkurs-fristdato. Det kan fx gælde udbetalingen af ca. 1,7 mill. kr. dagen før konkurs-dekretet. Når kuratorerne nu kræver, at Randers Kommune skal betale de 1,7 mill. kr. er det primært fordi, Randers Kommunes daværende borgmester og kommunaldirektør havde underskrevet en selvskyldner-kaution som led i kommunens skriftlige aftale med AAB-direktør Anders Rønnebro.

Ole Kragelund er lejer i Afdeling 72 i Randersegnens Boligforening / RandersBolig og medlem af Randers Lejerforening