Særregler

uregulerede kommuner, småhuse, samt værelseslejemål:

For både uregulerede kommuner og for småhuse samt for alment (almennyttigt) byggeri gælder alt på dette opslag.

For opsigelse/ophævelse fra alment byggeri gøres dog opmærksom på, at der her i dette emne pt. ikke er medtaget oplysninger om beboerklagenævnenes særlige kompetence.

Opsigelses-bestemmelserne gælder i et vist omfang også for værelseslejemål:

For klubværelser gælder næsten alt i afsnittet om opsigelse. Eneste undtagelse er, at klubværelser ikke (altid) har krav på den i “Opsigelse fra udlejer” omtalte genhusning.

For enkeltværelser er det desværre helt anderledes: Man kan blive opsagt uden nærmere begrundelse med en måneds varsel (eller længere varsel, hvis det er angivet i lejekontrakten). I regulerede kommuner kan nævnet dog tilsidesætte en opsigelse og bestemme, at enkeltværelset kun kan opsiges med nævnets godkendelse.

Derfor: Kontakt lejerforeningen, hvis du bliver uønsket opsagt af et enkeltværelse. I en del tilfælde KAN der faktisk gøres noget effektivt.