I modsætning til nævnssager, der kun koster et beskedent sags-gebyr, kan det være dyrt at køre retssag. Samtidig med sagens egentlige emne, dyster man nemlig også om, hvem der skal betale salærerne til de to advokater. Typisk kan sådan en boligretssag koste omkring 20.000 kr. Som regel er det den part der taber en retssag, der skal betale begge advokater. Udgifterne bliver delt i forhold til hvor meget medhold man har fået med dommen.

Har man en “familieforsikring” eller lignende forsikring som dækker retshjælp, slipper man dog som regel med at betale forsikringens selvrisiko på 2.500 kr.

Hvad enten man har forsikringsdækning eller ej, er der evt. mulighed for – på sonderingsplan – at konsultere en advokat. Det kan nemlig (hvis man opfylder betingelserne) ske indenfor ordningen med offentlig retshjælp.

Hvis husstandsindkomsten ikke er for høj, er der måske mulighed for at få bevilget fri proces. Din advokat sørger for ansøgning, helst inden sagen går rigtigt i gang. Fri proces betyder simpelt hen, at statskassen betaler din advokatregning. (Du kan læse mere herom på advokatsamfundets opslag om fri proces. )

Når der skal en advokat på sagen, kan lejerforeningen henvise til én der er lejeretskyndig. (For det er de så sandelig ikke alle!).

Sørg altid for en ekstra grundig drøftelse med lejerforeningen, inden i starter en boligretssag!

Se evt. også opslagene boligretten plus nævns- og retssager, samt se linket: Domstole.