Alle – eller praktisk talt alle – der bor i ejerboliger får støtte til boligen fra det offentlige. Det sker i form af det nedslag i skat, som rentefradraget på boliglånet giver.
Med lejerne forholder det sig noget anderledes, for den boligstøtte man kan søge kommunen om, er det ikke alle der har krav på, og mange af de lejere som har ret til boligstøtte, får den ikke udbetalt, fordi de ikke har søgt kommunen herom.
Bemærk, at andelshavere (indehavere af andelsboliger) generelt ikke har ret til hverken rentefradragsret eller boligstøtte. Kun hvis andelshaveren er pensionist, kan der opnås boligstøtte – dvs. boligydelse – og det efter særlige regler, hvor 60 % af det udbetalte beløb indefryses som lån.