Nævns- og retssager

Nævnssager

I både regulerede og uregulerede kommuner kan en beboerrepræsentation – blandt andet via indsigelser – fremtvinge, at huslejenævnet kommer til at tage stilling til eventuelle uenigheder med udlejeren. En sådan huslejenævnssag koster alene et beskedent sagsgebyr (pr. 1.1.2002 110 kr. Beløbet er indeksreguleret).

I ejendomme uden beboerrepræsentation kan en indsigelse fra én eller flere lejere have samme virkning.

Under alle omstændigheder kan den enkelte lejer selv indbringe nævnssager.

 

Retssager

I en del tilfælde kan beboerrepræsentanterne også selv indbringe sager for boligretten. Eksempelvis når der er tale om anke af nævnsafgørelser.

Der må dog opfordres til stor forsigtighed i forbindelse med sådanne boligretssager, for hvis lejerne ikke vinder retssagen, kan de/beboerrepræsentanterne blive pålagt betydelige sagsomkostninger. (Læs evt opslaget om retssager.)

Så sørg altid for en ekstra grundig drøftelse med lejerforeningen, inden i starter en boligretssag!