Generelle regler og betingelser

 

Generelle regler om fremleje:

  1. Udlejer skal skriftligt have at vide, hvem man fremlejer til og på hvilke vilkår. Man skal sende udlejeren et brev herom inden fremleje-perioden begynder.
  2. Der kan ikke kræves fremlejeafgift eller anden ekstra betaling.
  3. Udlejer vil kunne modsætte sig fremleje, hvis der bliver flere beboere i lejligheden end antal værelser.

Fremleje er som nævnt en lovfæstet rettighed for lejeren, som gælder uanset lejekontraktens ordlyd; HVIS vel at mærke BÅDE ovenstående generelle regler OG betingelserne nedenfor er opfyldt. I så fald skal man altså ikke spørge udlejer om lov. Det er der imidlertid mange udlejere der tror, så fremleje giver ofte anledning til lejerforenings-sager.