Vi bliver “smidt” ud.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9768

      Hej vi er to piger med et meget stort problem som følger:
      Vi bor 3 piger i en 4 værelses lejlighed. Egentlig har “reglen” været at én har stået for lejekontrakten og de sidste to har fremlejet af den der har stået for kontrakten. Hver gang den der har stået for kontrakten er flyttet ud, er der en anden der har overtaget, og dermed er lejligheden ikke blevet opsagt i ca. 5 år. Nu er det sådan at hende som stod for kontakten denne gang, har sagt hendes “del” op med håb om den næste på listen bare kunne overtage den. Denne opsigelse skete 1.5.10.
      Derefter bliver vi ringet op 18.5.10 at lejligheden bliver opsagt og alle skal flytte ud af den pga. renovering. Dette vil tage omkring 14.dage og det bliver taget af vores lejeperiode. Vi fik i denne sammenhæng lovning på at kunne flytte ind i lejligheden igen efter renovering, hvis vi havde lyst.
      Vi sidder her tilbage med en fornemmelse af, at vi bliver smidt ud. Vi skal flytte vores ting nu i min. 14. dage + finde et andet sted at bo i samme periode. Vores spørgsmål lyder om dette er lovligt. Kan de opsige os med 2 måneders varsel? Hvad er vores evt. rettigheder i denne sammenhæng.
      På forhånd tak for hjælpen.

    • #9769
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Som fremlejetagere har i kun meget begrænsede rettigheder. Hovedreglen er, at når den, der står på kontrakten som lejer, flytter så skal fremlejetagerne også flytte. I er derfor prisgivet udlejerens vilje i dette tilfælde. Jeg vil dog tilråde jer at søge konkret bistand i en lejerforening, da jeg ikke kan bedømme jeres muligheder ud fra denne korte beskrivelse i jeres brev.

      Med venlig hilsen

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.