Vedr. opsigelse/fraflytning.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Vedr. opsigelse/fraflytning.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9742

      Jeg skal opsige et lejemål bestående af accessoriske enkeltværelser og har i den forbindelse et par spørgsmål vedr. dette. Jeg har beboet lejemålet gennem ca. 3år.

      1 – Kan udlejer arrangere fremvisning af lejemålet uden selv at være til stede? Evt. sende en stedfortræder?

      2- I sammenhæng med lejemålet er der adgang til køkken og bad, som fra tid til anden, også anvendes af udlejer og dennes gæster – kan der fra udlejers side kræves istandsættelse af disse arealer for lejers regning?

      3 – I lejemålet er ingen individuel vandmåler men der betales et månedligt vandbidrag og vandafl. Af 230kr. Har man som lejer ret til en opgørelse af det reelle forbrug fra lejemålets start til dets ophør?

      4 – Udlejer har endvidere aldrig fremvist det årlige varmeregnskab – har man som lejer ikke krav på dette? Desuden har der, for 2 år siden, på loft og i skunk været skadedyr i form af rotter, og som følge har isoleringen i bygningen lidt betydelig skade uden reparation af dette – kan udlejer således forsvare at opkræve varmebidrag?

      5 – Jævnfør kontrakten råder udlejer over et gæsteværelse på samme sal som lejemålet, og brugeren af dette kan således anvende køkken og bad. El-forbruget af gæsteværelset takseres på min el-måler – er dette lovligt?

      På forhånd tak.

    • #9743

      Først fem korte hurtige svar:

      ad 1: Ja.

      ad 2: Nej, normalt ikke.

      ad 3: Ja. – Sandsynligvis er der tale om lovstridig opkrævning af forbrugs-bidrag som (fordi der er tale om et værelseslejemål, og ikke forefindes individuelle målere) burde være indeholdt i huslejen.

      ad 4: Første delspørgsmål: Jo! Andet delspørgsmål: Mere tvivlsomt, især hvis det ikke er påtalt skriftligt.

      ad 5: Nej!

      Det korte af det lange er, at du snarest muligt bør kontakte en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      – for at de kan bistå med at der bliver taget affære.

      Venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.