Vedligeholdelse ved udflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Vedligeholdelse ved udflytning

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #17772
      Mathilde
      Gæst

      Min kæreste og jeg fraflyttede vores lejlighed i onsdags, en privatudlejet ejerlejlighed.
      I går modtog jeg en mail fra min udlejer, hvor han skrev hvad der skulle gøres i lejligheden og hvad vi skulle hæfte for. Jeg er meget i tvivl om, om det er os der skal hæfte for det eller om det er ham.
      Han skriver, at vi skal hæfte for en skabslåge i køkkenet, som har fået en luftboble indeni. Den koster 340 kr. plus moms, og dertil har han lagt sin egen tid oveni? Han har skrevet 840 kr., fordi han kørte frem og tilbage mellem lejligheden og HTH køkken. Må han lægge sin egen tid oveni? Det har han gjort på flere ting, hvor han skulle ud at købe, fx ting fra IKEA som han synes skulle skiftes. Det skal siges, at han har et tømrerfirma, men han må vel ikke fakturere os på det han ordner i sin egen lejlighed?

      Derudover, står der i vores lejekontrakt at vi skal klippe hækken – og dette har vi gjort. Det var han dog ikke tilfreds med, i det han ikke synes det ser ordentligt ud. Og derudover synes han ikke at terrassen generelt så pæn ud, så han har bestilt en gartner på vores regning. Må han det? Der står ikke vi skal vedligeholde terrassen, kun at vi skal klippe hækken.

      Og til sidst. Han påstår, at vi har ødelagt terrassedøren. Den er bøjet rundt langs kanten, og vil nu have at vi betaler for det. Jeg kan ikke bevise hvordan døren så ud, da vi flyttede ind, men jeg ved jeg ikke har ødelagt den, og den kan sagtens lukkes og alt det. Hæfter jeg for den?

      Min mor er maler og har malet lejligheden. I den forbindelse malede hun dørene i gangen, fordi der var kommet sorte streger i forbindelse med flytning. Det er min udlejer sur over, fordi han mener at hele døren skulle være skiftet, fordi han nu fremover skal have den malet hver gang nye lejere flytter ind. Kan han bonge mig for det? Døren er fin og fejlfri nu.

      Håber virkelig du kan hjælpe mig!!

      Mvh Mathilde

    • #17784
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Til det sidst spørgsmål, kan jeg svare nej. Man kan ikke forpligtes til at skifte en dør, hvis man har malet den håndværksmæssigt korrekt.
      Hvad angår de andre spørgsmål er de for konkrete til at jeg kan svare dig, da jeg ikke har set lejemålet eller billeder heraf.
      Meld dig ind i en lejerforening og få rådgivning.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.