Vedligeholdelse og rengøring af køkken og fællesarealer

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Vedligeholdelse og rengøring af køkken og fællesarealer

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18410
      Jeannie V.F.
      Gæst

      Hjælp hjælp hjælp!

      Jeg ved ikke længere, hvor jeg skal gå hen eller hvilke regler, der gælder for hygiejnen på et kollegium.

      Jeg havde overtagelse pr.15 juli 2016 og indflytning d.29 juli 2016. Indflytningen blev forskudt med yderligere 14 dage, fordi rengøringen ikke havde gjort ordentligt rent. Efter 2 gange “hovedrengøring” måtte jeg indgive en klage og selv gøre ordentligt rent med en dampmaskine.

      Da jeg modtog tilbuddet stod der, at lejligheden kunne overtages som nyistandsat, hvilket den langt fra er. Der var kun ordnet gulve og vægge.
      Resten var løse stikkontakter, komfurplade der ikke virkede og fik relæet til at gå ud (er dog ordnet) samt sorte pletter i fugerne på badeværelset, og fedtpletter og snavs i resten af lejligheden.

      Som nævnt var rengøringen på ingen måde komplet og er det stadig ikke den dag i dag, fordi jeg ikke kan komme til. Der ligger gamle madrester, samt skidt og møg i det mellemrum, der er fra rummet under vasken til gulvet, og jeg har været nødsaget til at “forsegle” det med gaffatape og de sorte pletter på badeværelset er heller ikke væk.

      Dertil kommer køleskabet, som jeg ikke kan bruge pga. lugt og sorte pletter der kommer igen. Jeg har blot fået at vide, at så længe det er funktionsdygtigt, så vil de ikke skifte det ud og de kan ikke skifte det ud eller gøre rent under vasken, fordi køkkenet skal skilles ad.

      Jeg har både haft samtale om det med varmemesteren samt UBS bolig og begge siger blot, at det er for besværligt og de ikke vil gøre noget så længe køleskabet køler. De har haft trukket køleskabet ud for at gøre det rent udenpå og i det rum det stod. Aldrig har jeg set noget så sundhedsskadeligt. Og nåh ja, så siver der nogle gange lugt ud fra det.

      Kan det være rigtigt, at jeg skal leve med en investeret feriekøleboks som køleskab, fordi det rigtige ikke kan blive ordentligt rent og lækker lugt ud i rummet?
      Og er det virkelig en gyldig grund, at de ikke kan gøre ordentligt rent og ikke kan udskifte køleskabet, fordi det er besværligt at skille noget af køkkenet ad? De har jo haft trukket køleskabet ud én gang.

      Jeg er ærlig talt træt af at betale husleje for et lejemål som på ingen måde lever op til de krav jeg sagde ja til. Heldigvis har jeg skrevet alt ned på mangellisten, da jeg flyttede ind.

      Nu ved jeg bare ikke, hvem jeg skal kontakte? Er det noget beboerklagenævn eller er det rent faktisk sundhedsstyrelsen, jeg skal have fat i?

      FORDI: Resten af kollegiets fællesrum i stuen ligner ærlig talt også et bombet lokum, og køleskabet i fællesrummet er helt brunt indeni, og ovnene ligner noget der aldrig er blevet gjort rent og man hænger fast i gulvene, når man går rundt.
      De andre beboere fortæller, at der er ansat rengøring 2 x om ugen, men jeg har endnu ikke set eller oplevet denne rengøring.

      Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig, fordi der skal gøres noget drastisk og det kan kun gå for langsomt!

    • #18471

      Hvis det er et “egentligt” kollegie, så gælder der i et vist omfang andre regler end for både almene boliger og privat udlejning. Men både beboerklagenævn og lokale sundhedsmyndigheder bør kunne inddrages ud fra din beskrivelse af situationen.
      Taktisk kan det overvejes at starte med sidstnævnte. Se om det rykker, og hvis ikke, så indbringe sagen for nævnet.

      Under alle omstændigheder vil jeg dog anbefale at du som det første opsøger assistance i en lokal lejerforening: http://dklf.dk/lejerforeninger/

      Med venlig hilsen

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.