Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Varsling
- Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 4 måneder siden af Jakob Lindberg.
-
ForfatterIndlæg
-
-
28. april 2017 kl. 23:47 #18621Klaus ADeltager
Jeg har i dag i min postkasse modtaget varsel (dateret 27/4) fra min udlejer, om at han ønsker at inspicerer inverteren til solcellerne på taget, d. 30/4 kl 1300.
Jeg er ikke hjemme på pågældende tidspunkt og har heller ikke mulighed for at få andre til at være tilstede for mig.
Jeg har derfor tilbudt nogle andre tidspunkter i weekenden, hvor det vil være muligt, da jeg ikke ønsker at give udlejer adgang uden at der er nogle til stede.
Ved aflæsning af elmåler plejer jeg at modtage varsel min 1 uge inden, hvilket indtil videre har fungeret.Spørgsmål 1:
Jeg er med på reglerne omkring 6 uger henholdsvis 3 måneders varsel i forbindelse med vedligehold m.v. Men jeg savner noget konkret tidsmæssigt omkring varsling af aflæsning af måler. Er der regler for dette, eller det bare hvad udlejer, og på den anden side, jeg personligt finder rimeligt.
Jeg har en kammerat der påstår at varsel ved aflæsning af måler er 3 uger, men jeg har intet kunne finde på skrift.Spørgsmål 2:
Solcellerne på taget indgår i hans elforbrug og ikke mit, men inverter, måler m.v. befinder sig i mit lejemål. Kan dette være rigtigt at hans private elinstallationer må befinde sig således at jeg har adgang til dem?
Dette bevirke jo i teorien også at han hvert andet øjeblik kan opråbe sig adgang til lejemålet for at aflæse eller inspicerer.Håber at I kan hjælpe.
På forhånd tak :o)Klaus
-
30. juli 2017 kl. 19:07 #18679Jakob LindbergModerator
Jeg beklager, at du først nu får svar på dit spørgsmål.
Spørgsmål 1:
Der findes ikke nogen bestemmelse i lejeloven, der giver en udlejer adgang til en lejlighed for at aflæse udlejers egen måler.
I princippet har du derfor ret til at nægte udlejer adgang, med mindre du har indgået en særlig aftale med udlejer herom. En sådan aftale står typisk bagerst i lejekontrakten.
Jeg kan dog ikke anbefale, at du nægter ham adgang, da det kan udløse en opsigelsessag eller ophævelsessag fra hans side.
I stedet bør du tilbyde ham, at han kan få adgang efter aftale med dig, når der er behov for det.Spørgsmål 2:
Det er muligt, at der i byggelovgivningen findes regler om, hvor elmålere skal være placeret. Jeg kender ikke disse regler. Spørg i kommunens tekniske forvaltning eller hos elselskabet.Med venlig hilsen,
Jakob Lindberg
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.