Varmeregnskab samt fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Varmeregnskab samt fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9462

      Hej.
      Fraflyttede en lejlighed 1.maj 2008, hvorefter jeg har modtaget en opgørelse for vand og varme for 1.nov – 31 dec 2006, 1.jan til 31.dec 2007 samt 1.jan til 31 maj 2008. Synes dette virker underligt at opgørelsen kommer så sent og er dette lovligt?

      Derudover er vi lige fraflyttet en mindre lejlighed hvorpå at vi havde betalt en måneds forudbetalt husleje. Vi spurgte om det var muligt at få lejligheden genudlejet hurtigst muligt, så vi kunne flytte tidligere, dette var muligt, så vi flyttede. Da vi så kontakter dem hvor vi fraflytter får vi så af vide at hende som ejer lejligheden muligvis selv vil flytte ind(bliver udlejet gennem et A/S firma for denne dame), hvilket jo også er i orden. Men denne dame tænker så over det i hele 2 1/2 mdr, og det vil hun så IKKE. Hvilket betyder at vi ikke fik vores forudbetalte husleje tilbage, da hun besluttede sig for sent til de kunne nå at istandsætte den.

      Kan det virkelig passe vi skal betale for hendes ubeslutsomhed?

      Derudover har vi ikke modtaget en fraflytningsrapport, og vi fraflyttede d. 31 april, og havde lejligheden med de 3 mdrs opsigelse indtil 31 juni, og der er nye flyttet ind. Det ville vare dejligt at vide om man skal af med en større sum eller ej.

      Tak for svaret
      Mvh Marianne

    • #9463
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Varmeregnskaber: De to første varmeregnskaber (for 2006 og 2007) er sandsynligvis udsendt for sent. Hvis varmeregnskabsåret udløber 31/12 skulle regnskabet for 2007 senest være sendt til dig 4 måneder efter. Dog gælder der en særlig regel for ejendomme med fjernvarme og naturgas. Hvis et regnskab er kommet for sent frem har lejeren ikke pligt til at efterbetale.

      2) Genudlejning. I dette tilfælde er udlejeren skyld i, at lejligheden ikke bliver genudlejet og må derfor selv dække huslejen i de 2½ måned.

      3) Hvis i ikke har modtaget fraflytningsrapport eller et andet krav om betaling for istandsættelse, så har udlejer fortabt sin ret til at kræve penge af jer for istandsættelse.

      Meld jer ind i den lokale lejerforening og få råd og vejledning. Se adresser under ”lejerforeninger” i menuen.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.