Varmeopgørelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13479

      Hej. Mig og min kæreste står i lidt af en knibe, vi håber i måske kan hjælpe os lidt med, da det er ret akut.

      Vores udlejer har sendt os en varmeopgørelse i starten af November måned.
      I opgørelsen står der at der er indbetalt 21340 kr over det sidste år, og vi har kun betalt 13200 til varme op de 12 måneder.
      Derfor skrev jeg et brev til ham med at vi ikke kunne godkende det, da beløbene ikke passede sammen.
      Hvilket resulterede i et besøg Lørdag sen eftermiddag d. 23. November, hvor han sagde det var fordi
      han havde betalt ekstra ind på alle varmeregnskaber, fordi han vidste at den ville blive højere, og han ikke ville have et kæmpe efterkrav.
      Kan det passe at han kan sætte mere end 600 kr ekstra ind om måneden og kræve os for dem senere?
      Jeg har en ide om at det evt er fordi erhvervs lejemålet inde ved siden af kører over det samme varmeregnskab, men det benægter han.
      Jeg spurgte ham også (nu har vi boet her siden 01.06.12) om hvorfor vi ikke havde fået den forværende varmeopgørelse for juni til September, og til det svarede han, at han mente han gjorde os en tjeneste ved det, da der var et efterkrav på 2500. Der har jeg lidt på fornemmelsen at der var penge retur til os, for vi havde indbetalt 4400 til varme, og havde ikke haft radiatorene tændt i den periode.
      Vi kom lidt op at skændes, spurgte ham også om han havde tænkt sig at få isoleret huset, hvor vi bor i underetagen, (når der regner så løber der vand ned af vores væg i stuen og vores hoveddør lukker ikke tæt, så det trækker ind) eller få fjernet skimmelsvampen der er i huset. Til det svarede han brat nej. Sagde at det var fordi at vi aldrig lufter ud, (hvilket vi selvfølgelig gør, gerne en halv time om dagen, nogen gange mere) og at vores varmeregning er høj fordi vi aldrig bruger den brændeovn vi har. (som vi selvfølgelig havde gang i i hele vinterhalvåret)
      Og hans begrundelse for at vi aldrig brugte brændeovnen, er at han aldrig har set et stykke træ i huset, men han har kun været her ude to gange med os, den gang han viste os lejligheden i Maj 2011, og så her Lørdag sen eftermiddag.
      Og inden han gik sagde han at jeg havde en uge til at indbetale de 8442,30kr der er i diff. fra varmeregningen, ellers bliver vi smidt ud.

      Håber i kan hjælpe. Mvh PP

    • #13480
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det sidste først. Jeres udlejer kan ikke smide jer ud på dette grundlag. I har ret til at gøre indsigelse mod varmeregnskabet og få sagen behandlet i huslejenævnet.

      I har også nogle alvorlige vedligholdelsesmangler, som udlejer er ansvarlig for. Skimmelsvamp er ikke noget at spøge med, da det er sundhedsfarligt.

      Meld jer ind i en lejerforening og få bistand i sagen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.