Vand regnskab

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10601

      Hej. Vi flyttede i et lejet hus den 1/5 i år. Har nu fået vandregnskab med et forbrug på 54m3 (det skal nok være rigtigt – måler blev aflæst ved indflytning)

      Dog kræver udlejer at vi også betaler for dagrenovation, vandafledning samt fastafgifter – i alt har vi fået en merregning på 2200,- ( vi betaler kr. 500 aconto/md) Dagrenovation og fastafgifter løber op i de 2000 kr alene.

      Kan/må han forlange at vi betaler dette? Vi er bosat i Jægerspris, Frederikssund kommune – hvilken lejeorganisation hører vi til eller kan man melde sig ind i den man føler for?

      Ser frem til jeres svar.

    • #10602
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Dagrenovation er en del af huslejen. Den kan derfor ikke medtages i vandregnskabet, og den kan heller ikke opkræves ved hjælp af et “renovationsregnskab” eller lignende 

      Det samme gælder formentlig det du kalder “fastafgifter”. Hvis der er tale om afgift for vandmåler, kan denne muligvis tages med under vandregnskabet.

      Du kan melde dig ind i en hvilken som helst af Danmarks Lejerforeningers lokalforeninger. Se i menuen under “Lejerforeninger”. Jeg vil dog anbefale Roskilde Lejerforening, da det er den nærmeste.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.