Vand og varme udgift

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12670
      Louise 4691
      Medlem

      Hej med jer – Super god brevkasse i har!

      Min kæreste og jeg fraflyttede vores lejlighed sidste år. Da vi flyttede ind var det Domea, som var udlejer, men de gik konkurs i vores lejligheder og derfor røg hele ejendommen på tvangsaktion (32 mindre lejligheder).
      Ny udlejer overtog derefter (et alment boligselskab), men vores vand og varme regnskab udeblev grundet konkursen (vand og varme regnskab for nov. 2010-juli 2012). Nu har ny udlejer så betalt Brunata for at få regnskabet og jeg har modtaget en kopi af det der skulle være vores forbrug.
      Problemet er bare at udgiften er blevet delt over alle lejerne, selvom vi har individuelle vand og varme målere i hver lejlighed (lejligheder fra 2006) og der står i min lejekontrakt at vand og varme måles individuelt.

      Mit spørgsmål er så: Må de gerne dele vand og varme regningen til alle, selvom der står i vores kontrakt at det aflæses og afregnes individuelt?
      Vi har forsøgt at spare meget på vand og varme forbruget, så vi synes det er lidt uretfærdigt at vi så skal betale for at andre måske ikke har sparet, når det netop står i vores kontrakt at vi kun betaler for vores eget forbrug.

      Tak på forhånd

    • #12671
      Jakob Lindberg
      Moderator

       Det virker som om der er sket nogle forsømmelser af den tidligere administrator i forbindelse med konkursen, men jeg er ikke i stand til at bedømme lovligheden heraf på baggrund af dit brev. Men et er sikkert. Det er ulovligt at aflægge varmeregnskab for en periode på mere end 1 år. Hvis der på grund af manglende varmeregnskab opstår et tab for boligselskabet, kan boligselskabet ikke bare dele ekstraregninger ud til beboerne i form af efterbetaling af varme.

      Tværtimod. Hvis boligselskabet ikke har aflagt varmeregnskab inden for de frister der gælder i almenlejeloven, kan de dømmes til at tilbagebetale acontobidragene til de lejere, der er fraflyttet.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.