Udlejer har pligt til at gemme varmeregnskabet i mindst 3 år. Det er også udlejer, der skal dokumentere, at varmeregnskabet er udsendt.
Hvis en udlejer ikke udsender varmeregnskabet inden for de frister der står i lejeloven (normalt 4 måneder fra varmeårets udløb), kan en lejer tilbageholde aconto varmebidraget, når der er gået 6 måneder fra varmeårets udløb. Acontobidraget kan tilbageholdes, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede varmeregnskabsperiode.
Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.
Med venlig hilsen, Jakob Lindberg