Urimelige varmeregninger pga husenes tilstand!

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Urimelige varmeregninger pga husenes tilstand!

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13189
      Annette Liv
      Medlem

      I de gårdhavehuse, hvor vi bor, har vi alle dage haft urimeligt høje varmeregninger. Uden at det reelt er os der forbruger varmen. Eks.vis. betaler jeg a conto 1600 pr. måned. Andre betaler over 2.000 pr.måned. Dette skyldes vores boligers beskaffenhed. Der er krybekældre, hvor varmerørerne ikke må hel-isoleres for så forsvinder den varme, som – ifølge udlejer – skal varme gulvet op, så det ikke rådner. Vinduerne er utætte og varmen ryger også ud oppe under loftet. Der er skimmelsvamp mange steder. Alt i alt boliger, som på mange måder ligner Lundegården i Ballerup, som blev renoveret for nogle år siden. Det største problem er dog, at vi som beboere i alle år – og stadig – skal betale for al den varme, boligen suger, men som vi ingen glæde har af, eller selv faktisk forbruger, da megen af varmen enten forbruges i krybekældrene eller forsvinder ud af klima-skærmen. Boligerne er fra 70’erne og man har endelig fundet ud af at de skal renoveres for 200 millioner kroner. Men der går jo tid førend det sker. I bedste fald 2015. Og i mellem tiden drukner vi alle i tårnhøje regninger og mange har fået lukket for varmen. Og nogle er flyttet. Kan det virkelig passe, at vi som beboere ikke har nogle reelle muligheder for at slippe af med vores høje varmeregninger førend at vi får renoveret eller bliver genhuset? Er der ingen, der kan tale vores sag – og miljøets? Vi er “fanget” i et spil mellem en fjernvarmeforsyning, der jo bare er glade for at få indtjening og en langsommelig proces om vores huse, der har taget årevis.. Hvad kan vi som lejere gøre?
      Venligst

    • #13190
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er en svær sag, fordi en udlejer ikke kan forpligtes til at forbedre isoleringen. Hvis det forøgede varmetab derimod skyldes manglende vedligholdelse, har huslejenævnet mulighed for at give udlejer et påbud om at reparere. skimmelsvamp kan give anledning til at huslejen nedsættes med tilbagevirkende kraft.

      Længere kan jeg ikke rådgive jer her i brevkassen. I bør melde jer ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.