Underskrevet lejekontrakt – ikke indbetalt depositum

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Underskrevet lejekontrakt – ikke indbetalt depositum

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11138

      Jeg har for ca halvanden måned siden underskrevet en lejekontrakt på en lejlighed pr 1.2.2012. Jeg har ikke indbetalt depositum (aftalen var at dette skal falde 15.1.2012)
      Nu ønsker jeg imidlertid ikke at flytte ind alligevel. Hænger jeg på lejligheden i 3 måneder som opsigelsesfristen er, når jeg nu ikke har betalt noget endnu men kun skrevet under?
      Udlejeren siger jeg har den almindelige opsigelsesfrist og siger han først kan leje den ud igen pr 1.4. HJÆLP! Den primære årsag til at jeg ikke ønsker at flytte ind er at underboen ringede til mig informerede mig om skimmel i hele huset. Hun er flyttet uden varsel og har store problemer med udlejeren, der nægter at anerkende fugten/skimmelsvampen.
      Mvh Trine

    • #11139

      Det er en speget situation, men på grund af skimmelsvamp-oplysningen kan du muligvis slippe for at “hænge” på en tre måneders opsigelsesperiode.

      Jeg vil anbefale dig at skrive til udlejer inden 1.1.2012: “På grund af hidtil skjulte oplysninger om fugt og skimmelsvamp i ejendommen, udtræder jeg af lejeaftalen. Dette sker omgående, med henvisning til lejers ophævelsesret jfr. Lejelovens § 12 stk. 1. Jeg vil derfor ikke  indbetale depositum, og de kan som udlejer således frit disponere over lejemålet til anden side. ” Husk underskrift, og fremsend dette brev i to eksemplarer, nemlig både anbefalet og almindeligt, og gem kopi af brevet + kvittering for anbefalet brev.

      For at kunne følge op herpå, kommer vi over i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil kraftigt anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.