Underbos hund

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13829
      Kjeld 5477
      Medlem

      Vi har fået ny underbo for nogle måneder siden, som har fået lov af udlejer til at have en hund, så længe den ikke gør. Problemer er bare at den gør hele dagen.

      Vi flyttede fra vores gamle lejlighed bl.a. fordi vi havde en nabo hvis hund gøede hele dagen, men der var det i orden at have hund.

      Da vi flyttede ind i vores nye lejlighed var vi til samtale med udlejeren, som sagde at vi ikke måtte have dyr eller larme. I lejekontrakten står der at vi ikke må have dyr og vores tidligere underbo måtte ikke få en kat. Vi har så klaget nogle gange over de sidste par måneder og det har også hjulpet i nogle uger af gangen. Vores udlejer er på deres side og skriver nogle ret ubehagelige mails.

      Så derfor vil vi gerne flytte, men har desværre ikke råd til at skulle betale 2x husleje i 3 måneder og ny depositum hvis vi ikke får noget tilbage fra denne lejlighed.

      Er der noget vi kan gøre og har udlejeren overtråt nogle regler, når han uden at spørge andre beboer om det er i orden og at andre beboer ikke må have dyr?

    • #13830
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg mener, at udlejer ud fra jeres beskrivelse har overtrådt reglen i lejelovens § 12. Læs bestemmelsen nederst. I har lejet jer ind i en “hundefri” ejendom og under jeres samtale med udlejeren har han givet jer en såkaldt “tilsikring” af denne egenskab. Dette giver jer ret til at ophæve lejemålet og derved skal I kun betale husleje frem til fraflytningsdagen.

      Der kan også blive tale om forholdsmæssigt afslag i huslejen

      Hvis jeg var i jeres sted, ville jeg ophæve lejemålet, så snart jeg havde fundet noget andet og undlade huslejebetalingen, så snart jeg var fraflyttet.

      En ophævelse skal ske på den rigtige måde, og I må være forberedt på en retssag efterfølgende. Kontakt derfor en lejeretskyndig advokat.

       

      Uddrag af lejeloven:

      § 12. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.