Ulovlig fremleje Mv.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10510

      Kære Brevkasse
      Jeg vil kort beskrive forløbet i mit nuværende lejemål, med henblik på rådgivning.

      Jeg overtog d. 1.8.2009 mit nuværende lejemål. Der er tale om en 2 værelses lejlighed på 80m2. Lejligheden er en andelsbolig og jeg blev ved overtagelse forsikret om at der intet var til hinder for at jeg fremlejede den – udlejer havde haft en advokat til at kigge på vedtægterne og havde også været i kontakt med bestyrelsen (siger og sagde hun)
      Lejeperioden forløber nogenlunde smertefrit. Dog får jeg aldrig min kopi af lejekontrakten til trods for at jeg adskillige gange rykker for den (men jeg betaler 6000 i husleje og 1000 i a conto) Ligeledes kommer udlejers mand hver d 1. i måneden og henter huslejen, da de ikke vil risikere at skulle betale skat af indtægten! Ydermere har jeg ALDRIG set et varme eller vandregnskab, selvom jeg har rykket for dette virkelig mange gange!
      Slut marts i år, kommer udlejer til mig med et brev fra Andelsboligforeningen. Hun er blevet ekskluderet, da der er tale om en ulovlig fremleje – lejligheden skal være tømt 4 dage efter! Der bliver mæglet frem og tilbage og resultatet bliver at hun får et halvt år udsættelse, mod at lejligheden bliver sat til salg. Jeg er selvfølgelig fuldstændigt sønderknust i denne periode, jeg bor alene med min lille søn og kan slet ikke overskue situationen og usikkerheden. Jeg insistere på at blive boende indtil vi har fundet et passende sted at bo, hvilket viser sig at være sværere end jeg troede.Blandt andet overtager jeg et lejemål der viser sig at være fyldt med skimmelsvamp.
      De første 3 måneder efter eksklusionen og hvor alt er usikkert betaler jeg ikke husleje efter aftale med udlejer (eller dvs. vi aftaler at der er tale om en kompensation for den situation hun har sat mig i!) Efter mine problemer med skimmelsvamplejemålet, aftaler vi at jeg kan blive boende i mit nuværende lejemål – og aftaler at vi skal finde en passende husleje (andelen koster reelt 3800 i afgift) Da vi når til dagen, hvor jeg skal betale husleje 1.7.2011 – forlanger hun at jeg igen betaler 7000, hvilket jeg synes er helt uhørt, situationen taget i betragtning. Men jeg betaler.
      Lejligheden blev i april sat til salg, dvs jeg har adskillige gange haft fotografer, mæglere, udlejer, fremvisere, byggesagkyndige mv i min lejlighed. Desuden er mit hjem udstillet på nettet, hvilket jeg har det virkelig dårligt med!
      Jeg synes i den grad, at min udlejer op til flere gange har draget nytte af min situation – og jeg vil derfor håbe at der er nogle rettigheder jeg kan påberåbe mig. Her tænker jeg især på mine a conto bidrag. Blandt andet betaler jeg ca 150 kr om måneden for internet som aldrig har været tilgængeligt. De sidste 850 er vand og varme – og her har jeg aldrig set nogle regnskaber – og jeg ved af erfaring, at jeg ikke bruger for så mange penge.
      Hvordan forholder det sig mht huslejenedsættelse? Her tænker jeg især på de seneste måneders husleje under de meget ændrede vilkår.
      På forhånd mange tak!

    • #10511
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du bør have rådgivning af en lejeretskyndig advokat. Det er muligt, at du kan forlange erstatning for flytteudgifter mm., da din fremlejegiver har tilsikret dig at lejeforholdet var lovligt.

      Det synes klart, at du har betalt for meget i husleje. Men normalt kan man kun få huslejenedsættelse med fremtidig virkning, fra den dag sagen er indbragt for huslejenævnet.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.