Udskiftning af radiatorer

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13773
      H 5413
      Medlem

      Vores lejebolig er udstyret med række gamle radiatorer. Derudover står to af dem “forkert”, dvs. ikke under et vindue.
      Det er vedtaget i bestyrelsen, at hvis man selv betaler radiatorerne så betaler boligforeningen for det håndværksmæssige (Dvs. opsætning og evt. røromlægning).
      De tilbud der bliver indhentet til de der ønsker at tage imod tilbuddet, er fra den VVS’er der er tilknyttet foreningen. De byder så ind med både radiatorer og håndværk.
      Vi kan dog få radiatorerne væsentligt billigere end det tilbud som de kommer med.
      Så vi vil høre om hvorvidt der er nogle regler omkring hvilke håndværkere som skal benyttes ved sådan et arbejde? Kan boligforeningen kræve, at det skal være et tilbud fra én specifik leverandør man skal tage imod hvis man ønsker en forbedring af boligen.

    • #13774
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Desværre er der ingen regler, der dækker denne situation. Måske falder det ind under Almenlejelovens § 7, stk. 1, idet udskiftning af radiatorer er en del af begrebet “udlejning til beboelse”, da det er et led i lejeforholdet. At I skal tvinges til at købe radiatorerne af et bestemt VVS-firma er netop “at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen”

      Jeg synes du skal prøve det af. Meddel, at du gerne selv vil anskaffe radiatorerne. Hvis de siger nej, så få det på skrift. Klag derefter til det kommunale tillsyn l kommunen og meld bestyrelsen til politiet.

      Uddrag af almenlejeloven

      § 7. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af boliger er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen. Udlejer kan dog opkræve gebyr hos boligsøgende, hvis dette er tilladt efter anden lovgivning.

      Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for aftalt afståelse af en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.

      Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.

      Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.