Udskifting af lås i hoveddør_slid

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udskifting af lås i hoveddør_slid

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10965

      Hej
      Vores lås i vores hoveddør gik i stykker her den anden dag. Noget knækkede inde i låsen, da vi prøvede at låse os ind, helt som vi plejer (Det var ikke nøglen der knækkede, men noget inde i selve låsen). Vi kunne ikke låse op, og vi blev derfor nødt til at ringe efter en låsesmed, og få ham til at åbne og udskifte låsen. Vi ringede til vores udlejer og forklarede ham situationen. Men han sagde at de ikke dækker den slags, og det er for vores egen regning. Kan det passe? Jeg kan forstå hvis det var fordi vi havde smækket os ude eller ligende, men når det ikke er noget vi selv har været skyld i, kan det så virkeligt passe at vi selv skal betale for det, når det er en del af lejligheden?
      På forhånd tak.

    • #10966
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det kommer an på, hvad det er for en slags hoveddør. Hvis det er en fælles hoveddør (dør til opgangen) for flere lejere, er det udlejer, som skal vedligeholde denne. Hvis vi taler om hoveddøren til jeres egen lejlighed, så er det jer, der har vedligholdelse. Det fremgår af Lejelovens § 20. Bestemmelsen kan være fraveget i jeres kontrakt, således at udlejer har overtage pligten, men det er ikke særligt sandsynligt.

      Fordelen ved at lejer har denne pligt, er at han også har ret til – uden at spørge udlejer – at udskifte låsen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.