Udlejnng af lejemål, mens tidligere lejer stadig betaler

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejnng af lejemål, mens tidligere lejer stadig betaler

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10123

      Hej,

      Min mormor afgik desværre ved døden den 10. januar 2011. Vi opsagde hendes lejemål skriftligt dagen efter hendes død. Lejligheden var ryddet og istandsat efter aftale med udleje,r så den kunne udlejes pr. 1. februar.
      Udlejer har så sent som den 7. marts meddelt, at han ikke forventede lejemålet udlejet før vores 3 måneders opsigelse udløb, dvs. pr. 1. maj. Stor var vores overraskelse, da vi for at hjælpe udlejer indvilgede i at aflevere nøgler til lejligheden og fandt nye beboere, der var flyttet ind den 8. marts.
      Udlejer har betalt forudbetalt husleje for april tilbage til os nu, men er det iorden, at han udlejer ejendommen pr. 8. marts uden at tilbagebetale husleje for ihvertfald halvdelen af marts ?
      Herudover har har uden foregående aftale hyret rengøring af lejligheden, dette til trods for, at vi selv tilbød at rengøre den – der var på ingen måde beskidt. Den regning lyder på 2000 kr for 7 timers arbejde i en knapt 80 m2 lejlighed. Kan han forlange selv at hyre rengøring uden foregående aftale, når dette ikke hverken mundtligt eller skriftligt er aftalt ?

    • #10124
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg mener, at I har en god chance for at få huslejen retur for marts måned. Udlejer har en helt klar pligt til at refundere jer den leje, han har fået fra de nye lejere (eller kunne have fået) i opsigelsesperioden.

      Hvis udlejer først har krævet istandsættelse på jeres regning efter at der er gået 14 dage fra jeres fraflytning, er kravet forældet efter Lejelovens § 98. Han må godt selv hyre rengøøreing uden at aftale det med jer.

      I kan prøve at indbringe sagen for Huslejenævnet i jeres kommune. Måske vil huslejenævnet afvise at tage stilling, hvis der er bevisproblemer (f.eks. påstand-mod-påstand). I såfald kan I gå videre til Boligretten.

      Meld jer ind i den lokale lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.