Udlejer vil ikke foretage reparationer eller udbedre fejl/mangler

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejer vil ikke foretage reparationer eller udbedre fejl/mangler

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13071

      Jeg håber, at I kan hjælpe mig med følgende to problemer med udlejeren af min bolig:

      1). Gennem en perioden på 16 dage havde jeg – både mundtligt, pr. mails (4 stk.) og senest pr. anbefalet brev – bedt udlejer om at reparere afløb fra badekar/afløb i gulv på badeværelset, som blev oversvømmet – først ved brug af badekar og siden blot ved brug af bruser.
      Det stykke gummihandske og malertape, som udlejer tidligere havde sat på, for at skabe overgang fra afløb fra badekar til rist i gulv, afholdte ikke vandet fra at fosse ud på gulvet. Forsøgte jeg hurtigt blot at vaske hår, var vandet ved at løbe ud i mellemgang. Dette gjorde jeg også udlejer opmærksom på pr. mail.

      INTET hørte jeg fra udlejer. Til sidst skrev jeg til udlejer, at såfremt han ikke reparerede inden 3 dage, ville jeg rekvirere VVS-firma og at udgifter til VVS vil blive modregnet i førstkommende husleje – i henhold til Lejelovens § 11, stk. 1 og 2.
      18 dage efter jeg første gang havde gjort udlejer opmærksom på oversvømmelse af badeværelsegulv, stod der pludselig en flaske Kautisk soda uden for mit dør, da jeg kom hjem.
      Pr. mail forespurgte jeg udlejer, hvorvidt han kendte noget til den flaske samt at VVS-firma – som tidligere oplyst – havde ordnet afløb m.m., og at udgifter som sagt ville blive modregnet i husleje. SÅ skrev udlejer tilbage … At han vil ophæve mit lejemål, såfremt jeg modregner noget som helst i husleje.
      Hvordan skal jeg forholde mig til det? Jeg mener, at jeg har Lejeloven på min side, og at det er udlejer, som må gå rettens vej, såfremt han mener noget andet.

      2). Ved indflytning sendte jeg udlejer fejl- og mangleliste pr. mail, som jeg har bekræftelse på. I denne gjorde jeg opmærksom på, at 3 døre i mit lejemål IKKE kan lukke samt at vindue i køkken IKKE slutter til. Det trækker både ind langs vinduesramme (der sad tape på ved indflytning) samt under køkkenvask/vindue. Jeg bad om at få udbedret disse fejl/mangler.
      INTET er sket og i lighed med ovenstående svarer udlejer ikke, skønt jeg gentagne gange pr. mails og pr. anbefalet brev, har bedt ham udbedre fejl og mangler. Kan jeg også i dette tilfælde selv bestille håndværkere og modregne udgifterne i husleje?

      Til orientering har jeg gemt kopi af alt korrespondance med udlejer.

      Venlig hilsen

    • #13072
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg kan ikke anbefale dig at modregne. Risikoen er, at udlejer får ret I at han kan ophæve lejemålet også selv om du havde ret i spørgsmålet om det defekte badeværelse.

      Istedet skal du klage til huslejenævnet og samtidig til kommunalbestyrelsen, da der er tale om skader, der kan give skimmelsvamp.

      Skriv til kommunaldirektøren og henvis til vejledningen nedenfor.

      VEJ nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand. Du kan eventuelt få lejen nedsat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.