Udlejer ringer og sender sms

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejer ringer og sender sms

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10230
      D. Pedersen
      Medlem

      Jeg bor sammen med min mand og 2 børn i et privat lejede hus som er tidsbegrænset.

      Vi har siden vi flyttede ind for lidt over 1 år siden oplevet at vores udlejer ringer eller sms’er ved de mindste ting, eller spørgsmål, vi føler det er meget chikanerende, og at det er upassende.

      Vi har et par gange betalt vores husleje den 2 eller 3 i måneden, og dagen efter den første bliver vi kimet ned og får sms’er om at huslejen ikke er kommet, og hvis vi ikke lige tager vores telefon så banker han på vores dør uanset tidspunkt.

      Vi har lejet huset med forkøbsret og har ved et møde med udlejer talt om evt. køb, udlejer har siden mødet presset og presset os med opringninger flere gange om dagen og sms, hvor han vil have vi overtager huset og at han vil have penge under bordet da han mener han hjælper os med at få huset rigtig billigt, og at vi skal overtage de lån han har, som vi efter nærmere undersøgelse har fundet ud af at det er huset ikke værd.

      Det hele er nu kulmineret da vi begge var så uheldige at miste vores job (samme sted) så vi ikke kunne betale vores husleje den 1 april, og vi kunne ikke låne de 10.000 kr som huslejen lyder på, vi har underrettet udlejer om vores triste situation, men han ringer nu endnu mere end før og sender provokerende sms’er, og truer os med alt muligt.

      Han har intet sendt pr. post omkring den manglende husleje, men kun kimet os ned og sendt sms (han har ikke skrevet en rykker på sms, kun trusler)

      Vi ved at huslejen skal betales og arbejder på højtryk på at få de penge, så det er ude af verden, og det er ikke rart denne situation.

      Men vi er begge blevet så utrygge og har ondt i brystet og maven over den daglige chikane udlejeren udsætter os for, vi har på opfordring af flere givet udlejer besked på at vi ikke ønsker hans kontakt på sms og telefon, men uden hjælp.

      Vi ved ikke hvad udlejer må og ikke må, eller hvad vi skal stille op.

      Håber der er nogen der kan give os svar, og evt. henvise til § eller andet vi kan bruge.

    • #10231
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I bør melde jer ind i en lejerforening og få bistand. Måske hjælper det, hvis lejerforeningen skriver til udlejeren og forlanger at al kommunikation skal ske skriftligt.

      Sandsynligvis betaler I for meget i husleje. Lejerforeningen kan hjælpe jer med at starte en sag om nedsættelse af huslejen. En sådan sag nedsætter som regel udlejers lyst til at kommunikere med lejeren. Det er også muligt, at I kan gå til politiet og få dem til at give udlejer et polititilhold.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.