Udlejer overholder ikke sine forpligtelser – kan jeg gøres ansvarlig?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejer overholder ikke sine forpligtelser – kan jeg gøres ansvarlig?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12409

      Hej

      Jeg bor i et villakvarter, hvor der er blandet leje- og ejerboliger. Jeg bor til leje hos en udlejer, der har 10 af de omkring 30 ejendomme i grundejerforeningen. Fællesområdet indbefatter arealerne helt op til ingangene, som benyttes til parkering.

      Vi blev for en måned siden af grundejerforeningen gjort opmærksomme på, at vores udlejer i længere tid ikke havde indbetalt sit bidrag til grundejerforeningen, og at grundejerforeningen derfor fattes penge. Man har gentagende gange gjort krav gældende overfor udlejer, men uden resultat og nu overvejede man så næste skridt. Jeg forstår udmærket grundejerforeningens frustrationer, men mener ikke at det hverken kan eller bør blive mit problem, da jeg fuldt ud har overholdt mine forpligtelser i henhold til min lejekontrakt. At udlejer ikke betaler hvad han skal er ikke mit asvar eller problem!

      I dag får jeg og de andre lejere så en skrivelse i postkassen, hvor grundejerforeningen informerer om, at man på baggrund af ovenstående vil indføre betalingszone i fællesområdet. 750 kr. + 250 kr. i administrationsomkostninger pr. kvartal. Der vil være P-vagt og udskrivning af bøder, såfremt p-tilladelser mangler.

      Kan jeg gøres ansvarlig/medansvarlig for min udlejers manglende opfyldelse af forpligtelser? Må grundejerforeningen indføre P-zone uden videre? Må man oprette en p-zone, hvor det kun er lejerne, der skal betale p-afgift?

      Hvordan skal jeg forholde mig i denne meget ærgerlige situation, som jeg er helt uden skyld i eller har indflydelse på?

      På forhånd tak

    • #12410
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg bliver dig svar skyldig, med hensyn til lovligheden af at indføre betalingsparkering. Men da I formentlig ikke kan undgå det, synes jeg I skal sende regningen videre til udlejer ved at indlede en sag om huslejenedsættelse ved det lokale huslejenævn.

      90 % af alle private lejere betaler for meget i husleje.

      Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.