Udlejer kan ikke kontaktes.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Udlejer kan ikke kontaktes.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13914
      Lars Laursen
      Medlem

      Hej.

      Forhistorie:
      I oktober 2013 fik vi brev fra varmeforsyningen til ejendommen at hvis der ikke blev indbetalt til dem fra udlejer ville varmen blive lukket.
      Kommunen gik ind og stillede garanti for beløbet.
      Denne besked modtager vi efterfølgende fra varmeforsyningen hver 2. måned.

      I Januar 2014 fik vi et brev fra en advokat at udlejer var under konkursbehandling og vi skulle indbetale husleje til dem.
      Det gjorde vi i februar og marts hvorefter at vi fik et nyt brev fra advokaten at vi skulle indbetale til udlejer igen.

      Herefter fik vi brev fra vandforsyningen som ville afbryde vand til ejendommen, kommunen gik ligeledes ind og garanterede for indbetalingen.

      Gennem hele perioden har det været umuligt at kontakte udlejer, hans telefon er lukket og hans adresse står tom.

      Jeg vil nu gerne opsige lejemålet men ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig.
      Jeg har sendt opsigelse til den adresse jeg har på udlejer både som almindeligt brev og som rekommanderet brev, begge er kommet retur da de ikke kan afleveres.

      Jeg har skrevet lidt med advokaten som var inde over sagen i en periode (dem vi indbetalte husleje til i 2 måneder) og hun skriver at dette er nok for at bevise at jeg har opsagt lejemålet.

      Er dette korrekt og hvad med måleraflæsning og aflevering af nøgler?

      Med venlig hilsen
      Lars Laursen

    • #13915
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hvis den pågældende advokat har accepteret, at modtage din opsigelse, så må hun også have bemyndigelse til at modtage nøglerne. Send samtidig en mail og bed om at få en bekræftelse på at nøglerne er modtaget. Hvad angår måleraflæsning, så vil jeg foreslå, at du selv aflæser målerne evt. sammen med et vidne. Derefter sender i et brev til elselskabet med denne aflæsning. Send det samme brev pr. mail, og bed om at få en bekræftelse på modtagelsen

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.