Tvist om ekstra vand og varmeregning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Tvist om ekstra vand og varmeregning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11190
      Lars 2781
      Medlem

      Hej.

      Vi flyttede d. 1.7.2011 ud fra lejemålet og har først nu ca. d. 20.12.2011 fra udlejeres side blevet gjort bekendt med, at vi skal betale en efterregning/regulering.

      Regningen lyder på et helt års mere forbrug af vand og varme, hvoraf vi kun har boet i lejligheden i de 8 af månederne. Udlejer har derfor skønnet sig frem til hvad vi skylder for denne periode (de 8 mdr.) og sendt os en mail med beløb som lyder på ca. 5300,-.

      1. Kan dette være rigtigt at vi skal betale udfra et skøn som udlejer har beregnet?

      2. Er der ikke en form for tidsfrist på, hvor længe efter fraflytning udlejer kan kræve ekstrabetaling for vand og varme?

      3. Er det ikke udlejerens pligt at få aflæst vand og varme ved fraflytningsdatoen?

      På forhånd tak.

      Mvh. Pia og Lars

    • #11191
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der er en lang række formelle krav til et varmeregnskab – blandt andet at lejeren skal oplyses om sin ret til at gøre indsigelse. Hvis der ikke er en sådan oplysning, er regnskabet ugyldigt. Regnskabet skal aflægges senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb.

      Det virker på mig som om jeres udlejers opkrævning ikke overholder disse regler. Hvis ikke, kan I sidde kravet overhørigt.

      Meld jer ind i en lejerforening og få nærmere vejledning.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.