Timepris for istandsættelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Timepris for istandsættelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11664
      Linda 3239
      Medlem

      Er der nogle regler for, hvad en udlejer må tage i timen for istandsættelse af lejligheden ved fraflytning? Vi er netop flyttet fra vores lejlighed da vi har købt hus. Da vi holdte flyttesyn sagde udlejeren af alt så meget fint ud og velholdt ud, og de ville bare male og skifte gulvtæpper i soveværelse og ekstra værelse og de skulle nok være fair over for os (har ikke fået noget skriftligt på dette).

      Vi har nu endelig fået en opgørelse efter at have rykket for den flere gange (afleverede nøgler den 10/1 og fik opgørelsen 9/3). De har købt maling og gulvtæppe for rimelig pris (2050kr + moms) (har dog ikke set bilag), men så har de taget en timepris på 400kr + moms i 17 timer og hans kone har taget 200kr + moms i 14 timer. Da vi fik regnskabet ringede jeg og spurgte undrende til den høje timepris, hvor han blot sagde, at det tog de altid når de renoverede lejligheder og de desuden også havde plet slæbet det laminat gulv der lå, da det var mere medtaget end det han havde set i første omgang (altså ikke det, der var aftalt ved flyttesyn). Det undrer mig lidt, at de kan tage så høj en timepris – han er udlært tømrer, men er jo mest malerarbejde der skulle udføres. Konen har efter udlejer siger hjulpet med malerarbejde og rengøring efter renoveringen, men jeg finder også hendes timeløn urimelig høj, da hun jo heller ikke er udlært hverken maler eller rengøringsassistent. Må de bare selv bestemme deres timeløn? Ved af en udlært maler tager ca. 350kr + moms.

      Håber du kan være mig behjælpelig.

      På forhånd tak

    • #11665

      Der er oplysninger i dit spørgsmål der kunne tyde på, at udlejer har udført og taget sig betalt for arbejder ud over dem der er anført i fraflytningsrapporten, samt at der er tale om arbejde hvoraf der ikke afregnes skat og moms.

      Hvad enten dette er tilfældet eller ej, er det nok ikke så meget timelønnen der skal fokuseres på, som den samlede regning sat i relation til hvilke arbejder der med rimelighed skal udføres på jeres konto. – Det har vi huslejenævnene til at vurdere, og lejerne får ret ofte, i pænt omfang, medhold i sådanne fraflytnings-afregnings-sager i nævnene. Det er billigt at køre huslejenævnssag, forudsat man ikke bruger dyr advokat, men eksempelvis får det gjort via en lokal lejerforening.

      Når dette – med alt mulig forbehold – er sagt, må jeg indrømme, at for at kunne give et egentligt konkret svar på dit spørgsmål må man have langt flere oplysninger om situationen.  Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Afslutningsvis: Hvis du/I ikke allerede har orienteret jer via “Lejers rettigheder”, så skulle I se på opslaget om fraflytningsafregning: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/127/stikord/Fraflytnings-afregning

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.