Tillæg til lejekontrakt.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10727

      Vi bor til leje i et hus. Í lejekontrakten står der at lejemålet er nyistandsat ved indflytningen.
      Vi har dog udlejers ord for at gulvene ikke var nyolieret eller nyslebne, samt at huset kun var delvist nymalet og nu er blevet “klatmalet” der hvor det så værst ud, så der nu ov enpå er to forskellige farver hvid.
      Nu står vi overfor at skulle underskrive et tillæg til lejekontrakten mhp ovenstående, men hvad kan udlejeren forlange.
      Udlejeren mener i henhold til tillægget, at vi skal betale for en gang maling i hele huset og betale for slibning af gulvet, hvis der er kommet hakker/ridser i gulvet, der ikke skyldes normalt brug. Udlejeren har dog sagt, at gulvet er svært at holde, og at der lettere kommer hakker/mærker i gulvet da det ikke er oliebehandlet, som der står i lejekontrakten, det ville være. Hvordan definerer man, hvad der er normalt slid og ikke, når gulvet ikke var nybehandlet. Udlejer tilkendegiver også, at gulvet er svært at holde, når det ikke har fået olie inden indflytningen.
      Hvordan står vi i denne sag. Vi har lige siden vi flyttede ind gjort udlejer opmærksom på dette. De kom dog efter vi var flyttet ind og kom lidt voks i de hakker, der var i gulvet, (men voksen forsvandt ret hurtig ved gulvvask) og sleb lidt og gav lidt olie der, hvor de sleb ridser væk, men det var kun på en brøkdel af gulvet. De vil dog gerne komme og give gulvet olie nu, dog alene de steder hvor de kan komme til for vores møbler, det vil sige at det ikke bliver olieret over det hele. Til gengæld skal vi så betale for olieringen af gulvet ved fraflytningen. Vi er ikke interesset i dette da vi synes, det er meget ubelejeligt, da vi jo er flyttet ind med vores møbler, samt at vi har fået at vide, at vi ikke må spilde vand på gulvet de efterfølgende 3 dage, da det så giver hvide mærker. Det gør så, at vi ikke føler vi kan bo i huset de dage, da der er trægulv i hele huset, selv i køkkenet og entreen, hvor der uden tvivl vil komme vand på gulvet.

    • #10728
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg vil ikke gå nærmere ind i sagen, som kræver en sagsbehandling, som ikke kan foregår her i brevkassen.

      Generelt vil jeg dog sige, at I ikke er forpligtet til at underskrive et tillæg til lejekontrakten. I sakl kun gøre det, hvis I selv mener, det er en fordel. Allerede fordi udlejer har erkendt, at lejligheden ikke var nyistandsat, og hr fremsendt et forslag til tillæg, har I – såvidt jeg kan se – tilstrækkelig bevis for at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen.

      Meld jer ind i en lejerforening og få råd i sagen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.