Tilbageholdelse af varmedepositum

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Tilbageholdelse af varmedepositum

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14066
      Mads Bertram
      Medlem

      Hej.

      Jeg er fraflyttet en lejlighed hos Lejerbo april 2013.
      Lejerbo tilbageholder stadig 1000 kr., som ‘varmedepositum’ og jeg vil godt vide, hvor lang tid det er lovligt at tilbageholde mine penge? Jeg har skrevet igen og igen til dem, men de har ikke svar. Det seneste svar var, at jeg ‘måske vil få dem til august.’

      Udover det, var der også alvorlige fejl i den oprindelige varmeafregning (til Lejerbos fordel, naturligvis). Det var en kamp for mig, at få mit retmæssige varmebeløb tilbage.

      Jeg har Lejerbo mistænkt for bevist at forsøge at køre fraflyttende lejere så trætte, at de opgiver at få deres penge tilbage.

    • #14067
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Svaret afhænger af, hvornår varmeregnskabet udløber. Hvis varmeåret udløber (se i lejekontrakten) den 31. december, hæfter I for varmeudgiften i månederne januar-april 2013. Lejerbo skal senest 4 måneder efter den 31. december aflægge varmeregnskab. Dog kan fristen udsættes til 3 måneder efter det tidspunkt hvor Lejerbo modtager endelig afregning fra fjernvarmeselskabet eller naturgasselskabet.

      Der er ingen hjemmel i lejeloven for at udlejere kan tilbageholde ekstra penge til dækning af varmeregninger. Det accepteres desværre af de fleste huslejenævnet.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.