tilbagebetaling af leje og depositum

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen tilbagebetaling af leje og depositum

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11828

      Jeg flytter i lejlighed hos privat d.1.2.12. Betaler 8ooo kr. i depositum + 1. husleje. Udlejer er meget skeptisk, da jeg ønsker at få skrevet lejekontrakt – mener ikke det er nødvendigt. Jeg får den lavet. Ved indflytning kan jeg mærke, at her bliver jeg ikke glad for at bo, så allerede efter kun 3 dage opsiger jeg lejligheden igen. Jeg afleverer skriftlig opsigelse og afleverer nøglen til lejligheden. Udlejer bliver sur. Jeg har 3 mdr. opsigelse og fortsætter med huslejeindbetaling.
      Af og til har jeg ringet til udlejer for at høre, om hun har fået lejet lejligheden ud til andre. Hun er sur og meget grov i sin mund.
      Jeg kommer forbi lejligheden hver dag og for 14 dage siden, ser jeg, at der er kommet gardiner, blomster og pyntegenstande, hvilket ikke har været før. Der er også “liv” i lejligheden, for gardinerne er trukket ned nogle gange. Jeg henvender mig igen til udlejer for at høre, om der er nye lejere. Hun knalder røret på. Samme dag ringer jeg på hendes dør for at tale med hende. Hun påstår, der ikke er nye lejere, men at der kommer nogen og vil se lejligheden efter weekenden. Jeg spørger, om jeg må se lejligheden ( for den er vel min endnu, når jeg betaler husleje? )Svaret er nej og så bliver døren lukket for næsen af mig.
      Hvordan finder jeg ud af, om der er ny lejer? Hvordan får jeg husleje tilbage, som er betalt i perioden, hvor evt. ny lejer har boet i lejligheden? Hvordan får jeg depositum tilbage? Når jeg ikke har boet i lejligheden, skal jeg så betale à conto beløbet for el og vand eller kun husleje beløbet?

      Håber I kan hjælpe, for jeg kan slet ikke se, hvordan jeg kommer videre. Tak!

      Venligst Karin.

    • #11829
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du bør søge bistand i en lejerforening.

      Din udlejer har pligt til at tilbagebetale depositum, såsnart lejligheden er genudlejet. Sagen kan indbringes for Huslejenævnet, som kan give udlejer påbud om at tilbagebetale depositum og eventuelt for meget betalt husleje. Huslejenævnet kan undersøge, om der er tilmeldt beboere på adressen.

      Du skriver ikke hvor meget du betaler i husleje. Men du kan huslejenævnet om at vurdere om lejen er for høj. Hvis det ender med, at du skal betale to eller tre måneders leje, er det ikke helt ligegyldigt, om huslejen er sat 2-3000 kr for højt pr måned.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.