Stor varmeregning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12528

      Min søn og hans kæreste har boet i en lejlighed på ca. 120 kvm siden 15.10.11. De betaler 800 kr/md. aconto til forbrug.
      I forbindelse med at varmeregnskabsåret er afsluttet d. 30.6., har de for nylig fået en opgørelse, der viser at de skal efterbetale næsten 10.000 kr. Det er især varmeudgiften, der er løbet løbsk.
      De har ikke frådset med varmen – holdt den på 20 grader – og har endda suppleret med en biopejs.
      Vi synes, det er en forbløffende stor ekstraregning for 8 1/2 måned. Vi spekulerer på, at der enten er sket en bevidst/ubevidst fejl, eller at lejligheden er piv-utæt. Faktisk havde de frosne vandrør i køkkenet i vinter.
      Vi har ledt efter ejendommens energimærkning, men kan ikke se den. Burde man ikke kunne det?
      De to unge mennesker har skrevet en indsigelse til ejendomsadministratoren, men han har fortalt, at de skal betale inden 1. dec. alligevel. Er det efter reglerne? De har dog mere end svært ved at betale.
      Kan udlejer uden videre skønne så meget forkert?
      Hvad vi du råde dem til at gøre?
      På forhånd tak!

    • #12529
      Jakob Lindberg
      Moderator

      De bør gøre indsigelse mod varmeregnskabet. Dette tvinger udlejeren til at indbringe sagen for huslejenævnet

      Reglerne er komplicerede og det bliver ikke bedre af, at nogle varmemålere er sådan indrettet, at hvis man bruger alternative varmekilder som f.eks. brændeovn, så stiger varmeregningen endnu mere, fordi målerne “opfatter” varmen fra brændeoven som varme, der kommer fra radiatoren.

      De unge bør melde sig ind i en lejerforening, der kan bistå dem med sagen. Det er også muligt, at de betaler for meget i husleje. I så fald kan de få lejen nedsat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.