Større lejebolig

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19642
      Skahm
      Deltager

      Vi er en familie på 7 der bor i en 3 værelses og skal snart genhuset grundet renovering. Er der noget man kan gøre i den forbindelse for at komme i en større bolig vi er ikke i top 20 på ventelisten endnu

    • #19660
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Til familien på 7

      I kan prøve at overtale boligselskabet til at tilbyde jer en større bolig end den 3-værelses i har. Jeg går ud fra, at der er tale om permanent genhusning. Her gælder Almenlejelovens § 86, stk 2, som jeg har citeret nedenfor. Desværre er udlejeren ikke forpligtet til at tilbyde jer en større lejlighed end den I flytter fra. I kan måske involvere kommunen. Da sagen drejer sig om opsigelse, vil jeg anbefale jer, at I får hjælp af en lejeretskyndig advokat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

      Almenlejeloven, § 86, Stk. 2.

      Har udlejeren efter stk. 1 besluttet, at genhusningen skal være permanent, skal udlejeren opsige lejeren. Udlejeren skal herefter uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indforstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig. Udlejeren og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen overtager udlejerens forpligtelser efter 2. pkt.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.