Stining af husleje pga nyt tag.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Stining af husleje pga nyt tag.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9504

      Jeg syntes det ikke er rimligt at vi skal stige i huslejer pga vi er nød til og få nyt tag på vores huse.
      Huslejen vil stige med 100 kr pr. kvm.
      For min del er det 900 kr i husleje stigning!.
      Jeg mente bare at det burde tages fra velligeholds kontoen. Det kan da ikke komme som en overraskelse for udlejeren at taget som er så utæt skal skiftes ud.
      Kan det virkelig være rigtigt det skal være sådan ?

    • #9505

      Hvad enten ejendommen er omfattet af bestemmelserne om vedligeholdelseskonto eller ej, så er tagudskiftning på en udlejeningsejendom som udgangspunkt vedligeholdelse, som der ER betalt til over huslejen, og som derfor ikke lovligt kan begrunde lejeforhøjelse.

      KUN hvis der i forbindelse med tagudskiftningen sker forbedringer (eksempelvis isolering), kan der lovligt gennemføres en forbedringslejeforhøjelse, og i så fald KUN for den del af udgiften, som isoleringen har forøget de samlede omkostninger. Altså ikke for basisomkostningerne.

      900 kr pr. måned er i hvert fald efter al sandsynlighed, alt alt for meget, og ud fra din beskrivelse i øvrigt er der en vis sandsynlighed for at varslingen i sin helhed ikke overholder lovens krav, og at forhøjelsen (også) derfor er ulovlig.

      Se opslaget om Forbedrings-lejeforhøjelse.

      Jeg vil vi anbefale dig at søge assistance i en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.