Stigning på depositum m.m

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Stigning på depositum m.m

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10449

      Hej,
      Jeg har lige modtaget et brev fra min udlejer idag:

      Hun skriver:

      Jf. din lejekontrakt stiger din husleje pr. 01.04.11 med 2%.
      Jeg skal derfor bede dig indbetale husleje med kr. 5.712,00 pr. 01.09.2011.
      Depositum stiger til kr. 17.136,00. Du har tidligere indbetalt totalt kr. 16.800,00.
      Derfor bedes du indbetale Ekstra depositum Ekstra husleje April til August 5 mdr x 112

      kr. 336,00 kr. 560,00
      kr. 896,00

      Skal de ikke sende brev ud om huslejestigning? .Og kan de godt bare skrive sådan 5 mdr efter?

      Og stigning på depostitum? -Det har jeg aldrig hørt om, hvordan kan de det?

      Mvh

    • #10450
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Ja, I princippet kan en udlejer kræve regulering af depositum ved lejestigning. Det står i Lejelovens § 34.

      Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132875#KVIII

      Men det forudsætter, at selve lejeforhøjelsen er lovlig, og det er din lejeforhøjelse sandsynligvis ikke. I boliglejemål må man nemlig ikke i en lejekontrakt kræve procentvise forhøjelser. En lejeforhøjelse kan normalt kun kræves hvis enten der er stigende omkostninger i ejendommen – eller hvis det lejedes værdi er steget.

      Udlejere, der forsøger sig med den slags ulovligheder, kræver som regel også for meget op i leje. Så det kan være, at din husleje skal sættes ned. Det kan gøres ved at klage til Huslejenævnet i din kommune.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand til sagen. Se under Lejerforeninger i menuen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.