Spørgsmål vedr lejekontrakt indhold

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Spørgsmål vedr lejekontrakt indhold

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10150

      Vi har nogle spørgsmål vedr vores lejekontrakt. I den står der under § 11 bl.a
      At varmeregnskab opgøres årligt per 1.1 og sker i fordeling af det samlede varmeforbrug af huset på de enkelte lejligheders kvm.
      At vandregskab opgøres årligt per 1.1. Ejendommens samlede forbrug opledes i henhold til antallet af fastboende personer.
      Vi er tre lejemål i huset og der er ikke vandmåler på hver enkelt lejemål. Vi betaler husleje 7800 kr for 166 kvm pr md og gir pr md i varme 800 kr aconto samt 200 kr aconto i vand. Er dette rimligt.
      Hvis et lejemål har vaskemuligheder og dette i lange perioder ikke virker pga frost, skal udlejer så finde en løsning? eller er det okay at bede lejere om at sætte varmeblæsere op i rummet i flere uger uden effekt så vi skal vaske hos familie i op til 3 uger?

      Mvh
      T&F
      Sønderborg

    • #10151
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Varme: I følge “Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme” af 18-10-1996 skal der være individuelle varmemålere i alle lejemål. Der er dog visse undtagelser.

      Vand: Jeres udlejers fordelingsmetode er ulovlig. Hvis der ikke er individuelle vandmålere i lejemålet, så er vandudgiften en del af huslejen og kan ikke opkræves seperat. I har derfor krav på at få jeres a-conto-vandbidrag tilbagebetalt.

      Huslejen og aconto-varmebidraget forekommer mig ikke urimeligt.

      Normalt skal en vandinstallation være sikret mod frost. Hvis den undtagelsesvis fryser til, skal udlejer genetablere vandforsyningen hurtigst muligt. Det er helt uantageligt, at I skal være uden vaskemuligheder i 3 uger. Formentlig har I krav på forholdsmæssigt nedslag i lejen efter lejelovens kapitel III.

      Meld jer ind i den lokale lejerforening, som kan hjælpe jer, og eventuelt skabe kontakt til en lejeretskyndig advokat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.