SOS – SOS – SOS

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11290

      Kære Danmarks Lejerforeninger
      Jeg ønsker hjælp/rådgivning omkring min boligsituation.

      Jeg bor til leje i et almennyttigt boligselskab.
      Byggeriet er fra 1956 og opført i gasbeton.
      Min lejlighed, som jeg flyttede ind i den 01.03.2010, er een stuelejlighed/gårdhavehus, som der ligger 5 af i forlængelse af hinanden med tilhørende kælderrum nedenunder.
      Under mit stuegulv er der intet kappilarbrydende lag. Fugtspærren/membranen under stuegulvet er gået i stykker så gulvet har suget fugt, hvilket har gjort at gulvet “buler” op og er flækket i topppen af bulen, i hele stuens bredde. Det stod også op i en bule sidste sommer.
      I kælderen under lejemålene har stået vand, det meste af somrene/efteråret 2007, 2008, 2009, 2010 og nu senest sommeren/efteråret 2011 – nogle steder op til 10cm. vand. Vandet kommer nedefra – fra kloakkerne og store revner i gulvet og ind igennem væggene.

      I sommeren 2010 meldte jeg bulen/puklen, som gik tværs gennem stuen, fra væg til væg, til viceværten som jeg har pligt til. Puklen i gulvet var på dette tidspunkt ikke revnet, men der lugtede fælt af mug i lejligheden.
      Månederne gik, jeg rykkede flere gange for at få gulvet udbedret, men der skete intet. Imidlertid faldt puklen mere eller mindre ned igen og lugtgenerne aftog en smule.
      Sommeren 2011 kom puklen igen sammen med en kraftig muglugt og i denne omgang revnede puklen i toppen og lugten tog kraftigt til i styrke. Jeg meldte naturligvis igen “puklen” og lugtgenerne til viceværten – det var medio juli 2011. Jeg bygyndte at svie kraftigt i øjnene og næsen – fik kraftige anfald af hovedpine og følte mig som om jeg var fuld/svimmel når jeg kom ud fra soveværelset og ind i stuen samt når jeg kom hjem fra mit arbejde, som gartner.
      Da jeg meldte det til viceværten, sagde han at han ville komme over i lejligheden med et koben og brække gulvet op for “at se hvad det var for noget” der var galt.
      Jeg havde talt med nogle af mine venner og kollegaer og de sagde at under mit stuegulv var der højst sandsynligt fyldt med skimmelsvampe. Så tænkte jeg at viceværten måske ikke var helt klar over at det og brække mit stuegulv op bare ville forværre lugten og min hovedpine og svien i øjne og næse.
      Derfor tillod jeg mig at kontakte vores inspektør i afdelingen.
      Jeg fortalte ham om problemet. Han sagde at det havde ikke noget med ham at gøre, det skulle viceværten tage sig af.Jeg havde på dette tidspunkt erfaret at der var flere andre som havde samme problem med fugt i stuegulvet og væggene. Jeg spurgte hvad “man” havde gjort i forbindelse med deres skader og han reagerede temmelig voldsomt og sagde at det skulle jeg bare blande mig langt uden om, og bare passe mit eget.
      Så kontaktede jeg LLO som så overtog dialogen med boligselskabet idet jeg ikke oplevede dialogen boligselskabet og jeg selv imellem, som videre konstruktiv.
      Prøver fra OBH påviser svampeforekomster på 7.353 enheder – intervallerne er: 0-25 25-450 og derover. Hvad råder i mig til at gøre? Advokat? har retshjælp på 130.000 hjæl

    • #11291

      Det du beskriver er klart urimeligt, og der kan også gøres noget effektivt ved det. Muligvis er der tale om kondemnable forhpold, så du/I bør genhuses.

      Din beskrivelse kunne endvidere tyde på, at der er tale om en egentlig skimmelsvamp-sag, og at det kan betale sig for jer, at få “aktiveret” kommunens forpligtelse til at tage affære i sagen. Dette kan ske ved at klage til kommunen over sundhedsproblemerne. – Jeg anbefaler kraftigt, at dette sker enten via den LLO-afdeling I allerede har kontakt med, eller via en af DLs lokale lejerforeninger:  http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger  

      Hovedgrebet er imidlertid: Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemerne og henvis til følgende vejledning, som angiver hvad kommunen har pligt til at gøre i en situation som denne: “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum.

      Besvarelse af dine spørgsmål herudover kræver en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør som nævnt til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil endnu engang anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger 

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.