Solidarisk hæftelse for 143.216,49 for lejemål jeg er fraflyttet for 3 år siden

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Solidarisk hæftelse for 143.216,49 for lejemål jeg er fraflyttet for 3 år siden

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12101
      Lars Thoning
      Medlem

      Jeg fraflytter en fælles lejlighed den 01.08.2009, hvor der overdrages til en sambo via en allonge. Nu næsten tre år senere får jeg et brev fra et advokatfirma, hvor der står at jeg skylder dem 154.243,- for dette lejemål. Jeg tager selvfølgelig kontakt til ejendomsadministrationen, hvor jeg får af vide min gamle ejendomsadministrator er blevet opsagt. Jeg bliver samtidigt oplyst at gælden stammer fra 2008 til dags dato 2012, da min dav. sambo åbenbart ikke har betalt depositum og rigtigt meget husleje fra 2008 til 2012. Jeg forklarer dem at jeg slet ikke har haft noget med lejemålet at gøre i næsten tre år, hvorefter hun siger at jeg stadig står på lejekontrakten og hæfter derfor solidarisk. Jeg forklarer hende sagen om ejendomsadministratoren og hun siger, at det er beklageligt, men at de ikke kan finde den allonge som vi har lavet. Jeg opsøger herefter min gamle ejendomsadministrator som fortæller mig, at hun var velvidende at jeg var fraflyttet men hun ikke vil bekræfte det via mail. Hun vil dog gerne ringe til ejendomsadministrationen og finde min allonge for dem, hvilket hun også gør efterfølgende samtidigt med at hun kontakter advokaten som har fremsendt mig brevet.

      Jeg får en mail fra ejendomsadministrationen om, at de nu har fundet allongen men denne er ugyldig da min dav. sambo ikke står på. Jeg bestrider dog alligevel kravet via email til advokatfirmaet, da jeg ikke mener jeg kan ansvarliggøres for en gæld jeg aldrig har hørt om. Jeg har d.d. fremsendt både en email af et officielt brev angående indsigelse, samtidigt med jeg har sendt det rekommanderet til advokatkontoret. Jeg har hertil haft en samtale med min gamle ejendomsadministrator som ikke rigtig fortæller mig, hvad hun har snakket med deres advokat om men har fået optaget på bånd at hun bekræfter hun var velvidende om at der forelå en kontrakt og en overdragelse. På samme tid har jeg fundet ud af at adresseringen af rykkere, betalingspåmindelser, kontoudtog osv. er blevet adresseret til lejeren der overtog min plads i lejemålet og den dårlige betaler. Jeg har ikke hørt noget om sagen i tre år, men fundet ud af fra den nye lejer at de også har været efter ham. Der var dog ikke noget at komme efter, da han angiveligt ikke stod på lejekontrakten.

    • #12102
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Da udlejer har sendt rykkere til din efterfølger i lejemålet beviser det, at de har været klar over at du var fraflyttet. Det er ligegyldigt om den nuværende administrator har været uvidende om dette, Vedkommende kan aldrig få en bedre retsstilling end den tidligere administrator.

      Jeg mener derfor, at du skal afvise at betale. Hvis de sagsøger dig får du brug for en lejeretskyndig advokat. Meld dig ind i den lokale lejerforening og få rådgivning.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.