Snigløb af lejere ved renovering

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Snigløb af lejere ved renovering

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14266
      Elisabeth
      Deltager

      Almene boligforeninger kan søge om midler hos landsb.fonden til renoveringer.

      Hos os har de holdt møder, hvor beboerene kunne komme med ideer, som så skulle udmøntes i en såkaldt helhedsplan for renovering.

      På forunderlig vis er det ikke kun renoveringer, men der også indkoorporeret udvidelser af lejemål, med udnyttelse af tagareal (for dem i øverste lejemål) og sammenlægning af lejemål på samme etage (en 3.vær. udvides med 1.vær). Disse udvidelser udgør ca. 10-15% af lejemål.

      Det er ikke beboernes ideer, men sikkert formidlet af DAB gennem en bevidstløs bestyrelse.

      Det betyder altså også, at DAB vil smide ca. 1/4 af beboerne ud i 1.vær og iøvrigt ellers påføre 85-90% af beboerne et byggecirkus, som medfører unødvendige genhusninger og nok også større anlægsudgifter via huslejen. Alt dette til kun fordel for 10-15% af lejerene og et boliselskab der synes de er så gode at de kan sådan noget.

      Men den eneste tilladelse de har fået, er at de ved et møde fik “lov til at arbejde videre” dvs. uden at indkalde til et møde med en dagsordenen om udvidelser og de konsekvenser det ville have for nogen.

      Jeg kan umuligt forestille mig, at de ville kunne opnå et flertal ved et beboermøde for det.

      Kan DAB virkelig tillade sig at inkludere sådanne planer til landsb. fonden uden lejernes tilladelse.

      Det siges, at når fonden har besluttet hvad de vil støtte, så skal beboerne godkende dette.

      Og så vil de garanteret sige, at det er alt eller intet, som en bedre for pression, så de nærmest snigløber beboernes til at acceptere noget som de aldrig ville have vedtaget.

    • #14267
      Jakob Lindberg
      Moderator

      En boligorganisation kan godt igangsætte et forberedende arbejde, uden at det skal forelægges for beboerne på et afdelingsmøde. Men afdelingen skal på et beboermøde godkende den endelige plan for renoveringen.

      Desværre gennemførte folketinget for nogle år siden en lovændring, der underminerer beboerdemokratiet. Man gennemførte en regel om “overtrumfning”. Det betyder, at et boligselskabs øverste ledelse, organisationsbestyrelsen. kan beslutte at gennemføre større renoveringsarbejder imod en afdelings ønske, hvis “de pågældende arbejder er nødvendige for at gøre boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende”. 

      Det betyder, at selv om beboerne enstemmigt siger nej til helhedsplanen for renovering, så kan I få det trukket ned over hovedet alligevel. 

      Jeres bedste forsvar er, at organisere jer. Det vil sige vælge en afdelingsbesstyrelse, der ikke er i lommen på DAB og som vil arbejde for beboernes interesser. Afdelingens medlemmer af reprsentantskabet kan stemme deres egne repræsentanter ind i organisationsbestyrelsen, og hvis der er flertal fordet kan organisationsbestyrelsen stoppe det forberedende arbejde med helhedsplanen.

      For at få juridisk rådgivning, kan I vedtage, at afdelingen melder sig ind i en lejerforening, der kan forsvare jeres interesser.

      Med venlig hilsen, jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.