Skulle fraflytte lejlighed trods lovning på forlængelse af lejekontrakt

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Skulle fraflytte lejlighed trods lovning på forlængelse af lejekontrakt

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13769
      Jimmy Hansen
      Medlem

      Min kone, datter og jeg boede i en lejlighed, som var tidsbegrænset i knap 2 år. Da vi nærmer os tidspunktet for fraflytning, spørger vi vores udlejer, om vi kan forlænge lejemålet og bare blive boende. Det bekræfter han pr. mail, at det er der ikke noget i vejen for. Glade er vi til vi får en anden mail 1 månedstid senere, hvor der står at det ikke kan blive til noget alligevel, og at vi skal fraflytte lejligheden til datoen iht. lejekontrakten. Han er blevet syg og vil selv have lejligheden. Vi fraflytter lejligheden, da vi ikke kan se, at der skulle være noget at gøre.
      Nu melder tanken sig, om det overhovedet var i orden? Om det er legalt at skriftligt pr. mail at forlænge vores lejekontrakt for så at trække det tilbage.

      Jeg glæder mig til at høre svaret. Mvh Jimmy

    • #13770
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er ikke ulovligt at trække et tilsagn tilbage. Men der er tale om et aftalebrud fra jeres tidligere udlejers side. Den første mail er formentlig et bindende tilsagn om at I kunne fortsætte. I vil med god ret kunne anlægge erstatningssag mod den tidligere udlejer for at få dækket flytteomkostninger mm samt merleje i 5 år, såfremt den nye lejlighed er væsentlig dyrere end den I boede i.

      Om I vil kunne få medhold i boligretten kan jeg ikke udtale mig om.

      Tal med en lejeretskyndig advokat om dette.

      Med venlig hilsen Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.