Johannes Davidsen har efter min mening ret.
I lejeloven står der, at en udlejer i varmeregnskabet kan medregne “samtlige udgifter”, der betales til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Men et afdrag på et lån er ikke en udgift, men en opsparing.
Men I kan komme i den situation, at jeres udlejer fastholder, at I skal betale afdraget, og hvis I nægter – eller hvis I modregner i huslejen – kan han forsøge at ophæve lejemålet – dvs. få jer smidt ud. En sådan sag vil i så fald ende i boligretten. Resultatet af sagen kan ikke forudsiges præcist.
I bør derfor allerede nu søge bistand i en lejerforening eller hos en lejeretskyndig advokat.