Skimmelsvamp og huslejenedsættelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Skimmelsvamp og huslejenedsættelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13775

      Hej
      Jeg har i næsten 4½ år boet til leje i min lejlighed. Der havde været vandskade allerede da jeg flyttede ind pga overboens altan var utæt og når det regnede kraftigt eller sneen smeltede, så dryppede der vand ind i mit soveværelse. Det var dog kun af og til det skete. Jeg blev ved med at kontakte udlejer hver gang for at få det repareret og de prøvede da også (med fusker håndværkere). Efter nogle år lykkedes det at få altanen lukket, så der ikke kom vand ned til mig (men så svømmede overboens altan også).
      Efter blot et år begyndte mine symptomer: jeg var konstant træt, jeg sov “døde”-søvn, havde hovedpine og min næse var konstant stoppet og hvis jeg pudsede næse så fik jeg næseblod (noget jeg aldrig har lidt af før).
      Jeg troede helt ærligt det bare var mig, der var begyndt at være tosset. Jeg bad dog flere gange udlejer om at få tjekket om der var skimmelsvamp.
      Han slog det hen med at han ikke vidste hvem han skulle kontakte. Og jeg lod mig nøjes med det – desværre!
      Jeg søgte om indskud til en anden bolig, da jeg her i sommers var på ferie og fik det meget bedre efter 1 uge i Sverige i telt og 1 uge i sommerhus i jylland.
      Det fik jeg dog afslag på, da jeg havde begrundet ansøgningen med, at jeg troede at jeg havde skimmelsvamp. Det ikke var en social begivenhed, så jeg fik afslag.
      De bad mig dog om at kontakte teknisk forvaltning for at få det undersøgt. Det gjorde jeg – dog var der personalemangel (jeg skrev til dem i november 2013) så de kom først ud og kigge på min bolig her d. 28/2-2014.
      Her fandt de frem til store (!!) mængder skimmelsvamp både i soveværelset, køkken (hele væggen var sjaskvåd og grålig under glasvævet) og i gangen.
      Skimmeltallene svinger fra 75-316 nogle steder ! Tallet 50 er højt, så det er ret store mængder ! Klart jeg har været så sløj !
      Sagen skal for byrådet og bygningen bliver nok kondemneret, når sagen en dag når så langt. Indtil videre bor jeg stadig i lejligheden (dog har jeg flyttet min seng ind til mine børn i værelset ved siden af og lukket soveværelset ned for ophold).

      Jeg ville høre om der er nogen som helst chance for, at jeg kan søge huslejenedsættelse og få det? Og kan jeg søge om erstatning af senge og min sofa? Hvis det ikke kan vaskes i vaskemaskinen, så tager jeg det ikke med når jeg flytter.

      Jeg er forresten medlem af LLO.

      Tak for en god brevkasse 🙂

    • #13776
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Tak for de rosende ord. En sådan brevkasse burde vores konkurrenter i LLO også have.

      Ja, du kan søge om forholdsmæssigt nedslag i lejen for den tid, der er gået. Du kan eventuelt få erstatning for flytteudgifter og andre dokumenterede udgifter, der har noget med skimmelsvampen at gøre. Endelig er det teoretisk muligt, at få erstatning for sygdom (tort)

      Du kan i øvrigt få lejen nedsat efter de almindelige regler, (måske kun med fremtidig virkning).

      Få rådgivning hos en lejeretskyndig advokat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.