Hej,
Tak for denne fine brevkasse. Jeg bor i et lejemål, som netop er blevet gjort tidsubegrænset af det lokale huslejenævn. Udlejer er derfor ikke glad for mig.
Udlejer har, inden jeg flyttede ind, opstillet et skab i soveværelset. Dette er ikke indbygget, men er dog skruet fast i væg/loft. Indflytningsrapporten afspejler, at dette findes i lejligheden.
Det fylder, og jeg vil gerne fjerne det. Må jeg det? Skal jeg give udlejer besked herom? Jeg er naturligvis indforstået med at skulle sætte det op igen, når jeg en dag fraflytter.
Vh
Henning