Sagsomkostninger i boligretten

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Sagsomkostninger i boligretten

  • Dette emne er tomt.
Viser 2 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10890

      Vi har klaget til huslejenævnet over lejeforhøjelse pga. istandsat køkken. Vi fik medhold og skulle i følge huslejenævnets afgørelse nu nedsættes med ca. 1000,- kr. pr. md. med tilbagevirkende kraft.
      Udlejer har dog stævnet os, og sagen skal op i boligretten i Lyngy Tårbæk. Sagsgenstanden er på 9000,00.
      Vi overvejer nu om det er besværet og riskoen for sagsomkostninger værd at føre sagen, og om det kan betale sig, da vi påtænker at flytte inden for et år, men hvis vi giver op nu, giver udlejer medhold, kan vi pålægges sagsomkosninger. Hvor meget kan det løbe op i, hvis man opgiver sagen allerede nu efter modtagelse af stævningen, men før den faktisk går i gang?

      Udlejers advokat mener sagen er for kompliceret til at køre som småsag, og har bedt om at sagen IKKE føres som småsag. Dette giver os risiko for meget store sagomkostninger, hvis vi taber sagen. Sagen er i midlertid ret overskuelig, og fremgår i huslejenævnets afgørelse så klart i tal og forklaringer, at selv jeg som lægmand klart forstår det de kommer frem til.
      Hvor stor er risikoen udlejer får medhold i at sagen ikke skal køre som småsag?

      På forhånd tak.

    • #10891

      For at kunne give svar på dit spørgsmål må man have langt flere oplysninger om situationen. Det er nødvendigt at nærlæse de aktuelle skrivelser i sagen.

      Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

    • #10892
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Supplerende svar:

      Det er jer, der er blevet sagsøgt i sagen. Hvis en sagsøgt giver op under forberedelsen i en småsag, tilkendes sagsøger sagsomkostninger efter taksterne for inkassosager. Inkassosalær ved en hovedstol på 9.000 kr. er ca. 1.800 kr. inkl. moms for en fuldført sag.

      Når en sag sluttes under forberedelsen kan retten tilkende et reduceret beløb.

      Det er umuligt at forudsige om Retten i Lyngby vil beslutte, at sagen skal føres som en ikke-småsag. I bør overveje om I alligevel ikke vil føre sagen til ende. Hvis dommeren beslutter, at sagen skal føres som en ikke-småsag, har I formentlig krav på retshjælp fra jeres indboforsikring, og så er risikoen begrænset til selvrisikobeløbet (normalt 2.500 kr.).

      Meld jer ind i Amager Lejerforening og få råd i sagen. Adresse og telefonnummer finder I her på hjemmesiden under Lejerforeninger.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 2 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.