Rotter i boligen

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11325

      Min søn bor i en privat lejebolig. Han har konstateret rotter i lejligheden – har observeret en levende, hørt flere og har fundet stedet, hvor det ser ud til at de kommer ind. Dette er i køkkenet, ved nogle køkkenunderskabe hvor der også fandtes en hel del ekskrementer. Udlejeren er i går kontaktet og foreholdt problemet. Han lovede at få gjort noget ved det, og nævnte at det havde været et problem tidligere, i ejendommen. Hvor hurtigt kan man forlange / forvente at der går inden udlejeren tager kontakt ift. bekæmpelse?? Hvad med genhusning indtil problemet er løst? Rotter i køkkenet udgør sundhedsfare i min terminologi!! Er udlejeren, via forsikring, forpligtet til at sørge for genhusning?
      På forhånd tak for hjælpen

    • #11326
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Udlejer har pligt til straks at kontakte kommunen for at få igangsat rottebekæmpelse. Jeg vil foreslå, at din søn selv hurtigtst muligt kontakter kommunens tekniske forvaltning, hvis ikke udlejeren allerede har gjort det. Om udlejeren eller hans forsikringsselskab kan gøres ansvarlig, afhænger af om det er udlejers manglende vedligeholdelse f.eks. af kloak eller faldstamme, der er årsag til problemet.

      Din søn bør søge bistand i en lejerforening.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.