Retablering af tidligere lejers forandring

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Retablering af tidligere lejers forandring

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19722

      Ifølge hvilken lovbestemmelse kan en almen boligforening kræve at nuværende lejer retablerer tidligere lejers forandring og under hvilke vilkår kan de kræve det?

      Eksempel: ved indflytning havde tidligere lejer opsat ekstra overskabe i køkkenet. De var altså opsat ved min indflytning.

      Min tanke er så, at boligforeningen må have accepteret den forandring som værende i næste lejers interesse osse at bibeholde, siden foreningen ikke har bedt tidligere lejer om at retablere (at nedtage overskabene igen).

      Dermed kan foreningen vel ikke senere, kræve ved næste lejer at han afholder udgifter til retablering?

      Hvis jeg flytter ind i en lejlighed i en etablering hvor der forandringer foretaget af tidligere lejer, kan det så nogensinde blive mig der skal retablere?

    • #19743
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der findes ingen lovbestemmelse, der kan bruges til at tvinge dig til at retablere den tidligere lejers forandring af køkkenet.
      Du har fuldstændig ret i, at boligforeningen har accepteret forandringen ved at lade den bestå ved din indflytning. Jeg går ud fra, at du ikke ved indflytningen har skrevet under på nogen aftale om, at du har vedligeholdelsespligt eller retableringspligt for de pågældende skabe.
      Det er boligforeningen, der skal sørge for at vedligeholde skabene fremover.

      Med venlig hilsen,
      Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.