Renovering ved fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Renovering ved fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12317
      Dorte 3925
      Medlem

      Hej,
      Min kæreste og jeg fraflytter vores lejlighed efter 13 måneder, og da vi flyttede ind var der ikke gjort andet end malet vægge og gjort rent. I vores kontrakt, står der at det var nyistandsat, selvom den ikke var den. Der står bl.a. at lofterne inkl. stuk var nymalet og at gulvet var nyslebet og nylakeret – men vi fik nøglen dagen efter de tidligere lejere flyttede ud, så ergo kan det jo ikke være sket, da det rent tidsmæssigt aldrig kunne lade sig gøre. Vi sendte udlejer en mail omkring maglende maling af døre, karme osv., men skrev dog ikek noget om gulvet. Nu står vi og skal flytte – og jeg vil bare gerne vide, om vi kan komme ud for at skulle betale for afslibning af gulve og at der skal en maler ud til at male stukken i lejligheden, når det ikke var gjort, da vi flyttede ind?

      Tak på forhånd.
      Mvh
      Dorte

    • #12318
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Som du beskriver situationen, har udlejer ikke ret til at kræve afslibning af gulve og maling af loftet.

      Men det er meget almindeligt, at udlejere forsøger det alligevel, og da de har jeres depostitum, kan i risikere at komme i en knibe.

      Jeg vil derfor anbefale jer, at melde jer ind i en lejerforening. Lejerforeningen kan hjælpe jer med at indbringe sagen for huslejenævnet i kommunen.

      I kan se adresserne på de lejerforeninger, der er tilsluttet Danmarks Lejerforeninger ved at klikke på menupunktet, Lejerforeninger.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.