Renovation af vandrør (ingen vand i længere tid)

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Renovation af vandrør (ingen vand i længere tid)

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14102
      J J
      Medlem

      Hej,

      Jeg har lige fået at vide af min boligforening, som er en privat ejerforening, at de vil lægge nye vandrør i hele blokken. Det vil resultere i vi lejere i længere tid er uden løbende vand i lejlighederne. Så de vil så sætte nogle wc/badeskur op på vores p-plads hvor vi kan hente vand og bade.

      Jeg tænker at det bliver virkelig frustrerende at leve i over en længere periode. Er der nogle regler for hvad de som minimum skal tilbyde os og evt. Vil det give en nedsat husleje i perioden hvor vi er uden vand og wc i lejligheden?

      Mvh.
      J

    • #14103
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der er ikke nogen præcise regler, der dækker et tilfælde som dette. Men lejelovens § 11 gælder, hvorefter lejerne kan kræve forholdsmæssigt nedslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes brugsværdi for lejeren.

      Se lovteksten nederst i svaret.

      Med mindre man kan forhandle sig tilrette med udlejer, kræver det at I lejere anlægger en boligretssag mod udlejeren (boligforeningen).

      Meld dig ind i en lejerforening og få rådgivning.

      Med venlig  hilsen, Jakob Lindberg

      Uddrag af lejeloven

      § 11. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

      Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi for lejeren.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.